Landmænd skal have kredit ud af at dyrke klimavenlige afgrøder, men har ingen officielle systemer til kreditering.

Det mener Aarhus Universitet Technical Sciences, der har lanceret et nyt forskningsprojekt, som vil udvikle værktøjer, der gør det muligt at dokumentere og udnytte klimavenlige potentialer i græsmarker. Således skriver instituttet i en pressemeddelelse.

Det nye projekt kaldes Grasstools, hvor et af værktøjerne, der skal udvikels er en enkel og præcis metode baseret på den såkaldte qPCR-teknologi til at måle mængden af rødder i forskellige sorter af græs og kløver.

Det nye værktøj vil kunne vise, hvor meget rodmasse der er under en given sort, og dermed potentialet for CO2-lagring.

Oplysninger skal sammen med information om bl.a. afgrøde, jordtype, gødskning m.m. analyseres via matematiske modeller, som også udvikles i projektet. Modellerne skal kunne afgøre den samlede effekt af græsdyrkning på vandmiljø og klima, og dermed danne grundlag for certificering af effekterne.

Når man dyrker flerårige græsmarker opbygges der kulstof i jorden, og atmosfæren spares for den CO2, som lagres under marken. Dyrkning af græs kræver ikke pesticider, og i forhold til enårige kornafgrøder er der meget lavere kvælstofudvaskning fra flerårige græsmarker, skriver instituttet.

"Øget dyrkning af græs og kløver kan dermed bidrage til opfylde både klimamålsætninger og EU's Vandrammedirektiv," siger seniorforsker Uffe Jørgensen Aarhus Universitets Center for Cirkulær Bioøkonomi i meddelelsen.

Uffe Jørgensen peger samtidig på, at forskning og udviklingen af nye bioraffineringsteknologier gør det muligt at anvende græs til blandt andet at udvinde protein og andre højværdiprodukter fra græs, mens restprodukterne kan anvendes til foder og vedvarende energi.

Flere større landbrugsselskaber er en del af projektet, som kommer til at vare fem år. Partnerne er Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi (koordinator), DSV Frø, Yara, Arla, Danish Crown, Fjordland, Skive Kommune og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Budgettet for forskningen lyder på 26,5 mio. kr., mens der investeres 19,4 mio. kr. af Innovationsfonden.

Andelsselskaber pønser på næste skridt i produktion af græsprotein 

Bred politisk aftale sænker loft for afgrøder til biogasproduktion 

"Vi skal skabe en ny samfundskontrakt"