Foderfirma investerer stort i sojacertifikater - vil have 100 pct. bæredygtig produktion

Foderselskabet AB Neo har fremrykket sine investeringer i bæredygtig soja og vil nu kompensere for CO2-udledning og miljøpåvirkning via køb af sojacertifikater.
Jan H. Nielsen, indkøbschef i AB Neo Danmark. | Foto: AB Neo
Jan H. Nielsen, indkøbschef i AB Neo Danmark. | Foto: AB Neo

For at sikre en bæredygtig dyrkning af soja og råvarer, investerer foderselskabet AB Neo, der sidste år blev til efter en fusion mellem Agilia, ASN og Primary Diets, nu betragteligt i sojacertikater.

Målet er at sikre 100 pct. ansvarligt dyrket soja i selskabets produkter. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

"Som en førende specialfoderproducent til landbruget, anerkender vi vores ansvar i at være en del af udviklingen. Vi skal være med til at hjælpe og fremskynde en bæredygtig, sikker og klimavenlig leverance af soja," siger Jan H. Nielsen, indkøbschef i AB Neo Danmark.

Sojaproduktionen er de seneste år blevet et emne i diskussionen om landbrugs- og fødevarebranchens CO2-aftryk. Soja betragtes som en klima- og miljøsynder, fordi den fragtes fra Sydamerika og har forårsaget rydning af regnskov. På samme tid har produktionen været præget af dårlige arbejdsvilkår for den lokale befolkning.

Det er ifølge AB Neo også årsagen til, at man nu investerer i sojacertifikater for at modarbejde konsekvenserne.

Mere bestemt er der tale om tredjepartscertifikaterne RTRS, Pro Terra og Cargill 3-s. Afregningen foregår ud fra en balance - når der købes 1 ton soja, indkøbes certifikater for en tilsvarende mængde.

Ønsker bæredygtig sojaproduktion

Virksomheden vil støtte etableringen af en mere bæredygtig og gennemsigtig produktion. Det skal ske via køb af certifikater, der støtter ansvarlig sojaproduktion med krav om ingen afskovning af sårbare områder og sikring af lokalbefolkningens rettigheder.

"Vi håber, at vi ved at indkøbe certifikater, der dækker 100 pct. af vores sojaforbrug, kan være med til at øge efterspørgslen på en bæredygtig soja, og på den måde påvirke sojaproduktionen i den rigtige retning," udtaler Jan H. Nielsen i pressemeddelelsen.

Certifikaterne spiller også en vigtig rolle i forhold til AB Neos grønne ambitioner. Selskabet, der er ejet af AB Agri, har forpligtet sig til at være CO2-neutral i dets "business operations" fra 2030.

Målet var, at AB Neo skulle sikre 100 pct. bæredygtigt certificeret soja inden 2024, men man har fremskyndet planerne til 2021.

"Vi har en strategi om, at vi inden for en årrække skal sikre os, at alt vi køber, er ansvarsfuldt dyrket. Med certifikaterne på vores sojaråvarer kommer vi tættere på vores forventede målsætning, og det viser også, at vi som koncern tager vores ansvar seriøst og vedkender os det i branchen," siger Jan H. Nielsen.

Seges og foderfirmaer skyder idé om guldprodukt til zinkudfasning ned

Fusion skal gøre foderselskab blandt verdens førende 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også