Ny rapport: Kina kan være selvforsynende med korn i 2025

I 2025 kan det være slut med kinesisk import af basisafgrøder som hvede og ris. Det anslår en rapport fra landets forskningscenter inden for landbrug.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Kina kan inden for den nærmeste årrække nærme sig titlen selvforsynende, når det kommer til afgrøder som hvede og ris.

Det vurderes i en ny rapport, der delvist er udgivet af Kinas forskningscenter inden for landbrug, der estimerer, at landet er tæt på selvforsynende i 2025.

Det skriver World-Grain.

I 2020 lød landets udbytte af afgrøderne på 669 mio. ton, og i 2025 vil udbyttet lyde på 692, lyder vurderingen fra rapporten.

"Kornproduktionen vil blive ved med at stige, og Kinas fødevaresikkerhed vil være sikret efter den femårige plan," siger Mei Xurong, vicepræsident i Chinese Academy of Agricultural Science.

Ifølge den amerikanske organisation FAS vil den kinesiske hvedeproduktion ramme et rekordhøjt niveau i 2021/22-sæsonen på 149 mio. ton. Samtidig vurderer organisationen, at landet vil importere 10 mio. ton i samme periode.

Kina vil dog stadig være afhængig af sin import af soja. Selvom den kinesiske sojahøst vil lyde på et rekordudbytte på 19 mio. ton i 2021/22-sæsonen, forventer FAS, at landet vil importere 103 mio. ton soja i perioden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Photo: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også