Bank venter stigende majspriser med 60 procent

Udsigten til lavere udbytter og meldinger om dårlig høst i Sydamerika får tysk bank til at vurdere, at majs stiger med 60 pct. i den kommende tid.
Foto: Nati Harnik/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Nati Harnik/AP/Ritzau Scanpix

Der er store usikkerheder på afgrødemarkederne, hvor særligt en dårlig høst i Sydamerika og især Brasilien sætter sine spor.

Det får nu den tyske bank, Commerzbank, til at ændre sin vurdering af blandt andet prisen på majs.

Det skriver Handelsblatt.

Banken venter nu, at gennemsnitsprisen for majs vil være 60 pct. over gennemsnitsprisen i 2020.

Ligeledes vil prisen på sojabønner sandsynligvis være 50 pct. højere end sidste års gennemsnit, mens hveden kan stige med 24 pct, lyder det fra bankens analytikere.

"Når prisen på majs og soja stiger, så øges efterspørgslen på især hvede til dyrefoder samtidig, og vi kan stadig forvente stigende priser," siger bankens analytiker, Michaela Helbing-Kuhl til mediet.

Hun tilføjer, at prisstigninger især rammer producenter og virksomheder i Europa, hvor importen af afgrøderne er stor.

Analytiker spår stigende kornpriser det kommende år: "Landmænd skal overveje deres positioner" 

Landbrugseksport boomer i Argentina - slår rekord fra 2016

Spioner og satellitter: Råvarehandlere holder vågent øje med brasilianske landmænd 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også