Medie: Familieopgør i kulisserne i kødkoncern

Skare-koncernen er angiveligt havnet i familiestrid, hvor sønnen til stifter Kurt Skare skal have forsøgt at få rettens hjælp til at få millionlån udbetalt.
Foto: Lars Skaaning/arkiv
Foto: Lars Skaaning/arkiv

En strid om et ældre lån mellem kødkoncernen Skare og stifterens søn kan ifølge Landbrugsavisen havne i retten. Striden omhandler ifølge mediets oplysninger et lån på 67 mio. kr., der udgør egenkapitalen i sønnen Kim Skares selskab Primabeef Holding.

Han afhændede for nylig de sidste ejerposter i den sydjyske familiekoncern, der er ejet af faren, stifteren Kurt Skare, og søsteren Gitte Skare. Men tvisten om lånet, der stammer fra udbytte fra Skare der så blev lånt tilbage til kødselselskabet, har angiveligt fået sønnen til at forsøge at begære selskabet Skare Meat Packers konkurs, hvilket er blevet afvist af retsinstanserne.

I stedet er Primabeef Holding erklæret konkurs som følge af begæring fra egne advokater, der har penge til gode, skriver avisen.

Skare-koncernen har været ramt af pandemien på slagterifronten, hvor det har været svært at sælge mange udskæringer. Det har øget presset på koncernens likviditet, viste årsregnskabet for nylig.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie, FødevareWatch.)

Skare Food går frem i 2020 - advarselslamper blinker på koncernniveau

Familiemedlem afhænder sidste ejerposter i Skare Gruppen

Hudeselskabs nye strategi skal tage kampen op mod billige alternativer til læder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også