Medie: Fugleinfluenza rammer ny dansk besætning

En besætning i Vestjylland er blevet ramt af fugleinfluenza, bekræfter Fødevarestyrelsen til medie. I 2018 blev bedriften ramt af selvsamme sygdom.
Foto: René Schütze
Foto: René Schütze

Den danske fjerkræsektor må endnu engang vente på ny, inden tredjelande igen vil importere fra Danmark.

En besætning ved Vinderup i Nordvestjylland er blevet ramt af fugleinfluenza. Det bekræfter Fødevarestyrelsen over for Dagbladet Holstebro-Struer.

Bedriften med 18.000 ænder og gæslinger ejes af Martin Daasbjerg, hvis bedrift også blev ramt af sygdommen i 2018.

"Det er rigtig hårdt. Jeg har håbet til det sidste, at det ikke var fugleinfluenza, og jeg har ikke kunnet sove for det," siger Martin Daasbjerg til mediet.

Ifølge Fødevarestyrelsen indledes der torsdag af aflivning af dyrene for at forhindre yderligere smittespredning.

Udbruddet er det første af sin slags i april, hvor der måneden forinden var ti udbrud i Danmark. I alt er 15 danske fjerkræbesætninger blevet ramt af sygdommen siden november 2020.

Som AgriWatch tidligere har beskrevet har sygdommen allerede kostet den danske stat over 100 mio. kr. i omkostninger for aflivninger.

Fødevarestyrelsen har tidligere vurderet, at fugleinfluenza koster sektoren 5 mio. kr. om ugen, fordi flere eksportlande uden for EU's grænser lukker ned for eksporten.

Den nuværende bølge af udbrud er den værste i Danmarks historie, men hverken myndigheder eller eksperter har fundet forklaringen på dette.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også