AgriWatch

Mælkeproducenternes indtjening tog tigerspring i 2020

En højere ydelse per årsko får den gennemsnitlige mælkeproducent til at runde en driftsindtjening på 1 mio. kr. Pengene ryger i høj grad på mælkeproducenternes kistebund, som dog stadig er tynget af for høj en gæld.

Foto: Miriam Dalsgaard

Mere mælk per ko gav de danske mælkeproducenter flere penge mellem hænderne i 2020.

Således er driftsindtjeningen steget med gennemsnitligt 20 pct. fra 877.000 kr. til 1,08 mio. kr., viser en analyse foretaget af Sønderjysk Landboforening (SLF) på baggrund af 220 regnskaber fra mælkeproducenter landet over.

Modtag AgriWatchs nyhedsbrev gratis!

For mens mælkeprisen har ligget stabilt i de seneste fire år, er det ydelsen per årsko, der er steget til vejrs. I 2019 lød den gennemsnitlige ydelse på 10,7 ton per årsko, og i 2020 var tallet 11,1 ton. For den bedste tredjedel var ydelsen 11,57 ton.

"Ydelsen er det den eneste vej til en højere indtjening, og stordriftsfordele spiller også ind. Vi kan se, at den bedste tredjedel af mælkeproducenterne har de fleste køer og fleste hektar. Stigningen bærer også præg af konkurser af bedrifter i den lave ende af skalaen," siger Carsten Friis, teamchef i SLF og ophavsmand af analysen, til AgriWatch.

Det var tidligere en del af mælkeprisen som et tillæg. Det bliver normen nu, så i 2021 mangler mælkeproducenterne 7,5 øre i tillæg.

Carsten Friis, teamchef for driftsøkonomi, SLF

Og netop sidstnævnte med konkurser vidner om en presset branche. Det mener Kjartan Poulsen, der er formand for Danske Mælkeproducenter.

"Det er jo på sin vis glædeligt, at driftsindtjeningen stiger, men det viser også, at vi samtidig kan se konkurserne stige pt. Det handler om, at man ikke i tilstrækkeligt grad vedligeholder anlæggene, fordi der ikke er penge til det," siger Kjartan Poulsen til AgriWatch.

De seneste fire år har mælkeproducenterne haft en gennemsnitlig indtjening på 939.000 kr., hvor der i de seneste 10 år har været en gennemsnitlig indtjening på 450.000 kr.

Dækningsbidrag

Når det kommer til dækningsbidraget, får piben dog en anden lyd.

Ifølge Carsten Friis' beregninger kan de danske mælkeproducenter forvente et fald i dækningsbidraget per årsko på 341 kr. fra 2020 til 2021.

Fra 2017 til 2020 er posten hos den gennemsnitlige mælkeproducent faldet fra 15.250 til 13.530 kr., og i 2021 vil den falde yderligere til 13.189 kr.

Ifølge Carsten Friis skyldes det blandt andet Arlas beslutning om kun at producere mælk fra køer, der ikke har fået genmodificerede foder.

Der skal nedbringes noget bankgæld, hvis producenterne skal have mere handlefrihed til at kunne agere, som man har lyst til.

Carsten Friis, teamchef for driftsøkonomi, SLF

"Det var tidligere en del af mælkeprisen som et tillæg. Det bliver normen nu, så i 2021 mangler mælkeproducenterne 7,5 øre i tillæg. Det giver en øget omkostning i form af protein. Det kan vi også se på det indkøbte foder. Det bliver dyrere," siger Carsten Friis.

Det betyder, at mælkeproducenterne er nødt til at sætte sine proteinkilder under lup for at mindske tabet ifølge Carsten Friis.

Hvad disse proteinkilder skal være, er svært at sige ifølge Carsten Friis, men han nævner alternativer som hestebønner, ærter og græs.

"Vi forventer, at dækningsbidraget vil ligge på samme niveau derefter. Der er intet, der tyder på, at foderprisen ændrer sig. Korn og soja har ligget stabilt indtil nu, selvom sojaprisen er høj lige nu, men ellers forventer vi et uændret niveau med samme afregningspris og foderomkostninger," siger Carsten Friis.

GMO-foder udgør i alt mellem nul og ti pct. af den foder, som Arlas konventionelle landmænd bruger.

Stadig høj gæld

Mælkeproducenterne har brugt en større del af indtjeningen på at konsolidere sig gennem 2020, hvor kistebunden er fyldt mere op end tidligere år.

Egenkapitalen blev øget med 700.000 kr. for den gennemsnitlige mælkeproducent, mens der blev skåret 300.000 kr. af gælden.

Ifølge Carsten Friis har den gennemsnitlige mælkproducent en bankgæld og egenkapital, der begge ligger på omkring 5 mio. kr.

"Gældsmæssigt ligger mælkeproducenterne stadig på et højt niveau. Der skal nedbringes noget bankgæld, hvis producenterne skal have mere handlefrihed til at kunne agere, som man har lyst til. Der mangler stadigvæk forhandlingsmuligheder med kreditinstitutterne," siger Carsten Friis.

Den fremtidige indtjening kommer stadig til at afhænge af mælkeproducentens egne initiativer til at hæve ydelsen, mens mælkeprisen ikke synes at få et markant indvirkning under de nuværende forhold, siger Carsten Friis.

"Jeg lytter mig til er, at man forventer en kapacitetsbegrænsning på 18.000 til 20.000 kg mælk," siger Carsten Friis.

Den gennemsnitlige mælkeproducent har 236 køer, mens den øvre tredjedel har 276 køer.

Mere fra AgriWatch

DLG er klar til at levere non-gm soja igen

Efter to måneders afbrudt forsyning, er det lykkedes grovvarekoncernen at få fat i partier, så der igen kan leveres non-gm soja til mælkeproducenterne. Priserne vil dog være højere, melder vicekoncerndirektør.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AgriWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch