Genetikselskab opruster bestyrelsen og vælger ny formand

Danish Pig Genetics har indlemmet to nye eksterne medlemmer i sin bestyrelse. Samtidig bliver industridirektør ny bestyrelsesformand.
Foto: PR-foto Danish Pig Genetics
Foto: PR-foto Danish Pig Genetics

Nye eksterne kræfter skal være med til at sætte de store linjer for Danish Pigs Genetics.

Således har svinegenetikselskabet valgt Jytte Rosenmaj, stifter og medejer af Idavang, og Steen Agerbo Bødtker, adm. direktør i industrivirksomheden Dafa, ind i sin bestyrelse som eksterne bestyrelsesmedlemmer.

Samtidig bliver Steen Agerbo Bødtker ny formand for selskabet.

Det stod klart efter en ekstraordinær generalforsamling d. 23. november, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

"Jeg er utroligt stolt og taknemmelig over at få lov til at overtage posten som bestyrelsesformand for Danish Pig Genetics. Det er en stor tillidserklæring, og jeg vil gerne takke bestyrelsen, partnere og Mads Kring for tilliden. Jeg ser frem til, at vi sammen kan bygge videre på den succes, som Danish Pig Genetics har skabt indtil nu," siger Steen Agerbo Bødtker.

Ifølge Danish Pig Genetics kan selskabet drage nytte af de nye eksterne medlemmers strategiske og internationale erfaring.

Gennem Dafa har Steen Agerbo Bødtker erfaring med at lede internationale virksomheder, og Jytte Rosenmaj har en bred viden om svinebranchen gennem sit selskab Idavang.

Udover posten i Danish Pigs Genetics sidder Jytte Rosenmaj som formand i Danish Farmers Abroad og som bestyrelsesmedlem hos Premium Pork International i Rumænien, som har svineproduktion med 20.000 søer.

"Vi har store ambitioner, og vi ønsker med Danish Pig Genetics at nå nye højder og gå forrest i branchen inden for udvikling og salg af svinegenetik," siger Mads Kring, tidligere formand og nu næstformand for Danish Pigs Genetics.

Danish Pig Genetics kunne præsentere en bruttofortjeneste på 29,6 mio. kr. og et årsresultat på 23,4 mio. kr. i regnskabssæsonen 2018/19.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også