Flertal i Folketinget vil bremse næste års minkavl

Det skal kræve sundhedsmyndighedernes godkendelse at indsætte nye kuld til næste sæson.
Foto: Fabian Bimmer/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Fabian Bimmer/Reuters/Ritzau Scanpix

Et flertal i Folketinget er enig om, at det kun skal være muligt at indsætte nye kuld af mink næste år, hvis sundhedsmyndighederne bakker op om det.

Det skriver TV Midtvest.

Det er Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet, der står bag forslaget.

"Det ville selvfølgelig være ubærligt, hvis vi satte nye kuld ud, efter vi var blev advaret om, at det ville udgøre en uacceptabel risiko for folkesundheden," siger Anders Kronborg, der er fødevareordfører for Socialdemokratiet, til TV Midtvest.

Venstre kritiserer forslaget, som partiet mener bygger på et uvidenskabeligt grundlag og er ulogisk.

Forslaget skulle have været til afstemning tirsdag, men den er nu skubbet til torsdag, da flere ministre og menige folketingsmedlemmer er gået i selvisolation på grund af et coronaudbrud på Christiansborg.

Tirsdag meddelte Fødevarestyrelsen, at 197 minkfarme har haft coronavirus. Heraf er 63 af besætningerne blevet aflivet. Der er 28 øvrige bedrifter, som er mistænkt for at være smittet med coroanvirus.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også