Professor: Minkudfordringen kan skabe dansk Wuhan-situation

Der er en reel risiko for, at de mange smittetilfælde med corona-virus iblandt danske mink kan gøre Danmark til et nyt epicenter for corona-virus.
Det bekræfter Lars Erik Larsen, professor i veterinær virologi ved Københavns Universitet, over for Berlingske:
"Sat på spidsen og i absolut worst case, så bliver man nødt til at sige ja. Men hvis vi formår at slå de smittede mink ned i løbet af vinteren, vil den tænkte risiko være elimineret," siger han.
Risikoen består bl.a. i, at smitten spreder sig med stor hast iblandt mink, og at der allerede er blevet fundet fem forskellige mutationer af coronavirusset hos minke, der potentielt kunne skabe en virus, som en kommende vaccine ikke (til fulde) vil kunne kurere for.
Nogle smittede mink kan beholdes
AgriWatch har løbende beskrevet udviklingen med corona-virus på danske minfarme, hvor 182 farme i skrivende stund har været ramt.
Danmarks smitteantal for mink udgør det største corona-udbrud hos andre end mennesker noget sted i verden.
1. oktober besluttede regeringen, at alle mink på de smittede farme skulle aflives. Det samme skulle dem, som befandt sig inden for en radius af 7,8 kilometer fra en smittet farm. Til gengæld ville minkavlerne blive tildelt en kompensation.
Fredag blødte regeringen imidlertid op og meldte ud, at visse mink – smittet mellem 15. august og 15. september, men som ikke længere bærer virusset – får lov at overleve.
Nogle minkavlere kan beholde og pelse raskmeldte mink
Styrelse: Minkavlere kan sætte dyr ind når restriktioner ophæves