Global kornhandler indfriede delvist forventningerne

Den globale kornhandler Archer Daniels Midland (ADM) levede op til forventninger for bundlinjen, men ikke på toppen.
Foto: BRENDAN MCDERMID/REUTERS / X90143
Foto: BRENDAN MCDERMID/REUTERS / X90143

Trods en delvis indfrielse af forventningerne er den globale kornhandler Archer Daniels Midland (ADM) svært tilfreds med resultatet for 2020's tredje kvartal.

Således blev forventningerne til bundlinjen indfriet, hvor ADM kunne præsentere et driftsresultat på 904 mio. dollar for årets tredje kvartal. Det er en stigning på 146 mio. dollar sammenlignet med samme kvartal året forinden.

Omsætningen gik omvendt tilbage fra 16,7 mia. dollar i tredje kvartal i 2019 til 15,1 mia. dollar for dette års tredje kvartal.

"Vi leverede et fremragende kvartal, og jeg er stolt over holdets præstation," siger bestyrelsesformand og adm. direktør i ADM, Juan Luciano.

Indtjeningen per aktie steg fra 0,77 dollar i 2019 til 0,89 dollar i 2020.

Driftsresultatet for ADM's majs- og kornfræsning gik frem med 35 pct. til 246 mio. dollar, og for ernæringsdivisionen lød fremgangen på 24,6 pct., som steg til 147 mio. dollar.

Coronakrisens restriktioner over for foodservice har haft indflydelse på efterspørgslen af blandt andet sødemiddel og mel ifølge selskabet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også