
166 minkfarme er nu bekræftet coronasmittede.
Det beretter Fødevarestyrelsen om i sin daglige opdatering tirsdag.
Derudover er 20 farme mistænkt for coronavirus. Det seneste døgn er der blandt andet kommet mistanke om et smittetilfælde i Aulum i Herning Kommune.
Der er bekræftet to nye smittede minkfarme i Ringkøbing og to i Brønderslev samt et nyt tilfælde i hhv. Asaa, Jerslev, Holstebro og Thisted.
32 af de 166 smittede farme er blevet aflivet.