Stor svineproducent køber en af Danmarks største bedrifter

1000 hektar og 100.000 slagtesvin er blevet handlet, da storlandbruget Eskelund har fundet en køber efter længere tids søgen. Den nye ejer er en stor, jysk svineproducent. (Opdateret)
Foto: PR-foto Eskelund
Foto: PR-foto Eskelund

Familien Lerche-Simonsen er nu nået i mål med salget af Eskelund, der er en af landets største svinebedrifter.

Det skrev Effektivt Landbrug som de første tirsdag formiddag. Et par timer senere kunne Landbrugsavisen så berette, at køber er den jyske svineproducent Niels Rauff og hans familie, der overtager 1. oktober.

Niels Rauff bekræfter handlen, men han ønsker ikke at kommentere den yderligere. AgriWatch forsøger at få uddybende kommentarer fra svineproducenten.

Modtag AgriWatchs nyhedsbrev gratis!

Eskelund råder samlet over omkring 1000 hektar og en svineproduktion, der årligt kan producere 100.000 grise fra 10-110 kg.

Landbruget blev sat til salg i februar 2020 og er altså nu blevet solgt af ejendomsmæglerkæden LandbroGruppen.

Familien Lerche-Simonsen har også landbrugsaktviteter i Slovakiet, Tjekkiet, Polen og Ukraine. De udlandske aktiviterer er dog ikke omfattet af salget, skriver Effektivt Landbrug.

Via selskabet Rauff Group A/S ejer Niels Rauff Hansen Søvang Svineproduktion og Søvang Gods. Han har desuden ejerandele i de udenlandske selskaber Danrus Agro, Dan-Slovakia Agrar og Polen Invest. Sidstnævnte selskab ejer det meste af Goodvalley-koncernen.

Underskud i 2019

Tre af de seneste fire år har budt på underskud for Eskelund.

I slutningen af august blev regnskabet for 2019 offentliggjort, og her kom landbruget ud af 2019 med et underskud på 14,0 mio. kr.

Det sendte egenkapitalen ned på 4 mio. kr. mod 18 mio. kr. året før.

Bruttofortjenesten steg ellers for fra 17,3 mio. kr. i 2018 til 28,3 mio. kr. i 2019.

Underskuddet skyldes blandt andet regulering af renteswap, og nedskrivning af tilgodehavendet løber op i 20,3 mio. kr.

"Årets resultat er samlet set ikke tilfredsstillende. Resultatet i tilknyttede og associerede virksomheder er bl.a. negativt påvirket af tørken i sommeren 2019 i Slovakiet, ligesom den negative udvikling, der har været på markedsværdien af renteswaps i 2019 har påvirket resultatet negativt," skrev virksomheden i ledelsesberetning.

Af regnskabet for Lerche-Simonsen Aps, der er koncernens holdningselskab, fremgik det, at underskuddet endte på 14,7 mio. kr., hvilket sendte egenkapitalen i minus med 8,5 mio. kr. mod et plus på 5,3 mio. kr. året før.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også