Nordtysk delstat er forberedt på svinepest

Det var et spørgsmål om tid, før afrikansk svinepest indtraf i Tyskland, og derfor har landmændene i Slesvig-Holsten været forberedte.
Det siger Dietrich Pritschau, der er næstformand for Slesvig-Holstens landbrugsforening Bauernverband Schleswig-Holstein, skriver Flensborg Avis.
Med den overhængende risiko for, at sygdommen ville krydse den tysk-polske grænse har de enkelte landbrug brugt lang tid på at gardere sig.
"Hygiejnekoncepterne på de enkelte landbrugsvirksomheder er kontrolleret og forbedret," siger Dietrich Pritshcau blandt andet til mediet.
Bliver Slesvig-Holsten ramt af sygdommen, vurderer næstformanden, at Danmark også vil blive påvirket, da der er meget samhandel mellem delstaten og Danmark.