Selvom produktionen på den første fabrik i Taastrup endnu ikke er startet, så har Anders Riemann, stifter af det vertikale landbrug Nordic Harvest, allerede store planer i støbeskeen.

Etagedyrkningen af salatblade, kål og krydderurter skal inden for tre år dyrkes i de skandinaviske hovedstæder Stockholm, Oslo og Helsinki, siger Anders Riemann til AgriWatch.

Om ti år skal de højtragende afgrøder være at finde i Tyskland, England, Canada og USA.

Ambitionen er sat måneder før, de første testafgrøder overhovedet er blevet sået i lagerhallen i Taastrup, som bliver Nordic Harvest' første fabrik.

"Der er rigtig mange ting, der er atypiske her, men vi har planlagt det grundigt. Lige nu holder vi budgettet og tidsplanen for byggeriet i Taastrup, så den planlægning har vist sig at være rigtig indtil videre," siger Anders Riemann til AgriWatch.

I april fik selskabet tilført 62 mio. kr. gennem en investeringsrunde, hvor bl.a. Vækstfonden og fire godsejere trådte ind i ejerkredsen.

Pengene skal gå til udvidelsen af fabrikken i Taastrup, så produktionen går fra 200 ton til 1.000 ton om året, mens pengene til de tre skandinaviske fabrikker nu skal findes.

De første testafgrøder bliver sået i starten af oktober, og cyklussen fra såning til høst tager 28 dage. Den egentlige produktion går i gang til november.

Lånte penge

Anders Riemann fortæller, at udvidelsen og opførelsen af fabrikkerne vil koste 350 mio. kr., som skal lånes af pensionskasser.

50 mio. kr. skal bruges på faciliteterne i Taastrup, mens de resterende 300 mio. kr. skal sætte gang i byggeriet hos de skandinaviske naboer.

"Vi prøver at finansiere alle udvidelser med penge fra lån. Det er ikke planlagt, at der skal komme flere investorer, eller at de nuværende investorer skal skyde flere penge ind i projektet," siger Anders Riemann.

Lånet skal foretages i 2021, og Anders Riemann har fået gode signaler fra pensionskasserne om en "fortsat dialog."

Samtidig gør forventningen om et overskud fra første år et lån muligt frem for flere kapitalindsprøjtninger fra investorerne.

"Vi har en omsætning på 25 mio. kr. og en bundlinje, der siger 2 mio. kr. i 2021," lyder det tørt fra Anders Riemann.

Hvorfor forventer du et overskud allerede fra år 1?

"Vi kan allerede konkurrere på prisen, så vi ser ingen hindring for, at forbrugeren tager produktet til sig, og business casen bliver kun bedre jo længere nordpå, man kommer, siger Anders Riemann og fortsætter:

"Sæsonen for, hvor meget man kan dyrke, er kortere, og i Norge for eksempel har man importtold på landbrugsprodukter. Hvis man producerer lokalt i Norge, skal man ikke betale den told," siger han og hentyder blandt andet til de dyrt købte agurker i landet.

Prisen på Nordic Harvests produkter vil ligge 20 pct. over økologiske produkter, men holdbarheden, som er dobbelt så lang, vil gøre op for prisen for supermarkedskæderne ifølge Anders Riemann.

Midlertidigt monopol

Nordic Harvest har aftaler med selskaber inden for foodservice-segmentet, og Anders Riemann er på nuværende tidspunkt i dialog med flere supermarkedskæder.

De kommende kunder fortæller Anders Riemann, at han på nuværende tidspunkt har monopol på denne form for fødevarer, men det varer ikke ved længe.

"Jeg kommer ikke til at få monopol for evigt, så jeg skal forberede mig på, at der kommer nogle konkurrenter. Det gør jeg ved at lave fødevarer af den bedst mulige kvalitet," siger Anders Riemann.

Samtidig er typen af afgrøder begrænset som følge af, at fotosyntesen er en udgift for Nordic Harvest modsat den gængse planteavler.

Derfor er produktionen af lavværdiafgrøder udelukket for Nordic Harvest. Udover bladsalat, kål og krydderurter forventer Anders Riemann at udvide sortimentet med jordbær og blåbær om tre år. Længere ude i fremtiden kan agurker, kartofler og alternative proteinkilder komme på tale.

"Det er vigtigt, at planten har en relativ høj pris, og plantemassen vokser relativt hurtigt og ikke bliver forfærdeligt stor. Korn kan jeg slet ikke konkurrere med," siger Anders Riemann.

Anders Riemann er uddannet økonom og har en fortid som analytiker hos bl.a. Saxobank. Han har ikke nogen baggrund inden for landbrugssektoren, men stiftede Nordic Harvest, da branchen manglede innovative og permanente løsninger på klimaområdet ifølge ham selv.

Nordic Harvest blev stiftet i 2015.