Prognose: Eksport af økologiske fødevarer vil stige med 2 milliarder på syv år

Eksporten af økologiske fødevarer forsætter udviklingen de kommende år. Det anslår en ny prognose fra Landbrug og Fødevarer på baggrund af virksomhedernes forventning til økologimarkedet frem mod 2025.
Foto: Morten Lau-Nielsen/Ritzau Scanpix
Foto: Morten Lau-Nielsen/Ritzau Scanpix

Eksporten af økologiske fødevarer ser ud til at fortsætte med at stige fra 2,9 mia kr. i 2018 til hele 5 mia. kr. i 2025.

Mejeriprodukter og grisekød er de største eksportvarer, men også eksporten af æg og grøntsager er i fremgang.

Det skriver Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.

Organisationen har lavet en ny prognose på baggrund af virksomhedernes forventning til økologimarkedet frem mod 2025. Også detailsalg og foodservice-sektoren forventes at vokse.

"Man bliver jo i godt humør af at læse sådan en prognose. Det er rigtig positivt, at der hele vejen rundt - i detail, foodservice og på eksporten, forventes en pæn vækst frem mod 2025. Det giver god energi til os, ude på gårdene, der hver dag arbejder på at producere gode økologiske råvarer," siger formand for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, Hans Erik Jørgensen, i meddelelsen.

Balance i udbud og efterspørgsel

Med regeringens målsætning om at fordoble det økologiske areal, forbrug og eksport frem mod 2030 bør der holdes fokus på balancen mellem udbud og efterspørgsel ifølge Landbrug & Fødevarer. Det er især tilfældet, hvis perioder med overproduktion og afsætningsvanskeligheder skal minimeres, påpeger interesseorganisationen.

"Med både regeringens og EU's ambitioner om at øge til økologiske areal, står vi med udsigt til at skulle sælge meget mere økologi end vi gør i dag. Det understreger vigtigheden af, at markedet og efterspørgslen følger med produktionen. Ellers bliver det ikke en økonomisk bæredygtig forretning for os økologiske landmænd," siger Hans Erik Jørgensen i meddelelsen.

Derfor har Landbrug & Fødevarer store forventninger til politiske virkemidler og initiativer i den handlingsplan, som ventes offentliggjort i efteråret.

"Vi forventer, at indsatser omkring afsætning af økologiske fødevarer vil være højt prioriteret i den økologiske handlingsplan, ministeren har lovet at komme med til efteråret," siger Hans Erik Jørgensen i meddelelsen.

Formanden påpeger desuden, at det forventes, at udviklings- og innovationsindsatsen bliver styrket.

På 10 år er økologien i dansk detailhandel vokset med 77 pct. og tendensen fortsætter med årlige vækstrater på ca. 7 pct. ifølge prognosen.

Også foodservicesektoren går fremad med en årlig vækst på ca. 6 pct. Det er især salget af økologiske mejeriprodukter, frugt og grønt, der ventes at stige mest i de kommende år, fremgår det af meddelelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

For abonnenter

Læs også