Herregård vil lave solcellepark på over 140 hektar

Estruplund på Djursland vil i samarbejde med et solcellefirma opføre et solcelleanlæg på 130 hektar landbrugsjord. Kommunen vil nu have en VVM-redegørelse af projektet.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

På to områder med i alt 146 hektar landbrugsjord vil herregården Estruplund og Copenhagen Green Energy lave en solcellepark, som skal kunne levere strøm til i alt 36.000 husstande.

Det fremgår af en ansøgning til Norddjurs Kommune.

Herregården vil fortsat dyrke landbrugsjorden på de restende 240 hektar.

Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune har fulgte forvaltningens indstilling om, at der skal foretages en VVM-redegørelse, da projektet kan få en væsentlig indvirkning på miljøet.

Estruplund er i 2013 ejet af Klavs Krieger von Lowzow, som har ejet gården siden 2000.

AgriWatch har tidligere beskrevet, hvordan landbrugets videnscenter Seges og fra landbrugsrådgivningen har gjort det klart, at landmænd skal være meget opmærksomme, inden de sætter kragetæerne på en lejekontrakt.

Ifølge chefkonsulent i Seges, Søren Hjorth, har organisationen kigget nøje på solceller i de seneste fire-fem måneder, fordi mange landmænd retter spørgsmål til området. Landmænd skal være opmærksom på faldgruber, sagde han:

"Hvis man udlejer landbrugsjord til solcelleparker, kan ejendomsskatterne stige voldsomt. Det, der på papiret ligner en god aftale, kan derfor være en dårlig aftale, hvis landmandens skatter stiger," sagde Søren Hjorth til AgriWatch

Høj ejendomsskat afskrækkede landmand fra at udleje jord til solcelleanlæg

Rådgivere ser faldgruber i landmænds solcelle-kontrakter

Landbrugets klimaforhandlinger venter til efteråret: "Det er stort og svært" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også