Jordbæravler bekymret for mangel på udenlandsk arbejdskraft

En investering på flere millioner kan komme i fare, hvis det ikke lykkes for jordbæravler at få udenlandske sæsonarbejdere til landet.
Arkivfoto. | Foto: Mathias Svold/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Arkivfoto. | Foto: Mathias Svold/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

En af Danmarks største jordbæravlere frygter, at det ikke bliver muligt at få udenlandske sæsonarbejdere til landet i år på grund af coronakrisen.

Det skriver Viborg Folkeblad med henvisning til Kastaniegården ved Viborg, der råder over 25 hektar marker, og som hvert år har hjælp til plukning fra cirka 70 udenlandske medarbejere.

"Min bekymring går på, om vi kan få folk herop til tiden. Det vil være en katastrofe, hvis vi ikke får det. Der er tale om en investering på flere millioner," siger Ole Mogensen, indehaver af Kastaniegården, til mediet.

Tidligere på måneden fortalte Gasa Odense Frugt og Grønt, der er ejet af 29 frugt- og grøntavlere på Fyn, om samme bekymringer.

"Derfor er vi selvfølgelig også opmærksomme på, hvordan det udvikler sig. Jeg vil sige, at det kører lige nu - men det kører ikke gnidningsløst, når vi skal køre henover grænserne, så den udvikling er vi selvfølgelig spændt på, men vi skal jo alle sammen have mad stadigvæk," siger adm. direktør i Gasa Odense Frugt og Grønt, Jens Nannerup, til Fyens Stiftstidende.

En tredjedel af de grøntsager og frugter, som andelshaverne producerer, bliver sendt ud af landet. Samtidig bliver to tredjedele af det samlede salg af grønt og frugt importeret.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også