Nyt tilfælde af fugleinfluenza i Tyskland

For anden gang i år er der fundet fugleinfluenza i en tysk kyllingebesætning. Danske myndigheder overvåger situationen.
Foto: Bobby Yip/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Bobby Yip/Reuters/Ritzau Scanpix

Et tilfælde af fugleinfluenzaen H5N8 er blevet bekræftet i en kyllingefarm i byen Bad Lausick nær Leipzig i det østlige Tyskland.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Alle kyllinger er blevet slagtet, og der er blevet sat et karantæneområde op rundt om farmen.

Udbruddet er det andet i Tyskland i år, da der i januar blev registreret et tilfælde i den østlige delstat Brandenburg. Tidligere er fjerkræbedrifter i både Ungarn, Tjekkiet, Polen og Rumænien er blevet ramt af fugleinfluenza.

Danmark blev hårdt ramt af fugleinfluenza i 2006, og dengang af kostede sygdommen omkring 200 mio. kr. i tabte eksportindtægter. Derfor var der nervøse miner, da det i november 2016 kom frem, at der igen var blevet konstateret fugleinfluenza i Danmark. Den samme type, som nu har ramt Tyskland.

Udbruddet i 2016 ramte dog ikke fjerkræproducenterne så hårdt som i 2006.

Fødevarestyrelsen holder nøje øje med tysk fugleinfluenza

I januar fortalte Stig Mellergaard, chefkonsulent i Fødevarestyrelsen, at fugleinfluenzaen i Tyskland også kan ramme danske besætninger, selvom det endnu er langt væk. Det skyldes, at det er vildfugle, som har spredt smitten, og at fuglene hurtigt kan flytte sig over store afstande.

"Vi følger situationen i Tyskland tæt, og det er bekymrende, at der overhovedet er fundet fugleinfluenza i Tyskland. Det havde vi gerne været foruden. Vi er ved at lave trusselvurdering, som fortsat mener er lav, så vi laver ikke tiltag endnu, men vi er over det på daglig basis," sagde Stig Mellergaard til AgriWatch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også