Sverige sender tocifret millionbeløb til landbrug i u-lande
.jpg)
Sverige har besluttet at sende over 69 mio. kr. i den internationale fond for landbrugsudvikling (IFAD).
Fonden hjælper landmænd i u-lande og støtten skal især hjælpe landmændene med at tilpasse sig klimaforandringer.
Det skriver Landbrugsavisen, der henviser til en pressemeddelelse udsendt af IFAD.
IFAD påpeger, at støtten fra den svenske regering hjælper fonden med at nå sit mål om at investere minimum 890 mio. dollar - omkring 6 mia. kr. - i klimafokuserede tiltag inden 2021.
"Effekten af klimaforandringerne rammer de fattigste og mest sårbare hårdest. Vi må formindske påvirkningen på de ramte og sørge for, at de, der afhænger af mindre landbrug, er mest modstandsdygtige, så deres livsvilkår er sikrede. IFAD er unikt positioneret til at nå de fattige og sårbare mænd og kvinder," siger Sveriges minister for international udviklingssamarbejde, Peter Eriksson, i meddelelsen.
Også Danmark har tidligere støttet IFADs arbejde med samlet set 150,8 mio. dollar - godt 1 mia. kr. - siden samarbejdet blev etableret i 2008 af daværende minister for udviklingssamarbejde, Ulla Tørnæs (V).
IFAD estimerer, at 65 pct. af verdens ekstremt fattige arbejder med landbrug. Desuden er 2,5 mia. mennesker afhængige af mindre landbrug.
Relaterede artikler:
Amerikansk mejeriselskab opkøbes af Coca-Cola
For abonnenter