Svinepest i Kina trækker dansk fødevareeksport i rekord

Den samlede danske eksport af fødevarer er steget med 3,5 pct. eller 2,7 mia. kr. i årets første otte måneder. Det bringer eksporten i perioden op på et rekordhøjt niveau på i alt 110,5 mia. kr.
Det skyldes især manglen på grisekød i Kina, der er hærget af afrikansk svinepest, vurderer Frank Øland, cheføkonom i Landbrug & Fødevarer, over for Børsen.
"Fremgangen i vores eksport drives af grisekød. Eksporten af pels er faldet med en milliard kroner i perioden januar-august, mens gris, fisk og skaldyr samt mejerivarer under ét er steget med 2,8 milliarder kroner. Salget af grisekød i udlandet er alene steget med 88 procent på de otte måneder," siger Frank Øland til avisen.
Han forventer også, at salget af danske fødevarer næste år vil blive godt.
Svinesektorens optur er nemlig fortsat siden august i år, og slagteriernes betaling til landmændene for grisekød er siden august steget med 2 kr. pr. kilo, og hos Danish Crown udnyttes al fryse- og pakkekapacitet for tiden til det yderste skriver Børsen.
Midt i prisfesten: Slagteriernes produktion falder til nyt lavpunkt
Nye fund bekræfter frygten for svinepest
Svinepesten spreder sig mod vest: Milliardtab truer landbrug og slagterier