Svineproducenter investerer 90 millioner i nye anlæg

Det går godt for danske svineproducenter for tiden.
Det gør det også for vestjyske Prima Svin A/S, som ejes af Torben Poulsen og Thomas Søby Carstensen.
De udvider produktionen, som de åbnede for to år siden. Dengang investerede de 67 mio. kr i gården Hjøllund, og nu er tiden inde til udvidelse, skriver JyskeVestkysten.
I første omgang udvides med en 5.000 kvadratmeter klimastald til 23 mio. kr., mens bedriften efter planen næste år udvides en endnu en stald til 65 mio. kr.
"Så vil vi kunne udvide produktionen fra 60.000 smågrise på op til 20 kilo til 80.000 smågrise på 30 kilo," fortæller Torben Poulsen til avisen.
Foruden produktionerne i Prima Svin har Torben Poulsen Klaptoft Svineproduktion med 3.000 søer samt gårde ved Hemmet, hvor der produceres 100.000 smågrise til eksport og 10.000 slagtesvin.
Nordjysk svineproducent vil omdanne landbrug til naturpark
Landbo Nord kigger på "fantastiske budgetter" for svineproducenter