25 pensionsselskaber siger nej til investering i dansk landbrug

To landbrugsøkonomer har sat en ny forretningsmodel, der skulle tiltrække pensionskassekapital til landbruget, på hold. Ingen pensionskasser er interesseret. Begge vurderer dog, at det er et spørgsmål om tid.
AF OLE ANDERSEN OG MICHAEL DUELUND

En ny platform rettet mod landets 25 største pensionsselskaber til opkøb og drift af danske landbrugsjorde og landbrugsejendomme er indtil videre sat i venteposition.

Forklaringen skyldes en stort set entydig mangel på interesse fra pensionskasserne, og det både ærgrer og undrer de to initiativtagere og landbrugsøkonomer bag forretningsmodellen, Anders Rousing og Niels Vestergaard Olsen, der begge har mange års erfaring som rådgivere i landbruget og tilknyttede industrier.

Planen er at rejse mellem 500 mio. kr. og 1 mia. kr. ved salg af aktier til pensionskasser på baggrund af et aktieprospekt gennem et nyt selskab under stiftelse, Ödger A/S. Det er i år blevet præsenteret for de potentielle investorer. Flere har dog forklaret, at landbruget ikke er et strategisk forretningsområde for dem, mens andre helt har undladt at reagere på invitationen.

2-4 år for tidligt

"Jeg tror, at markedet først er ved at blive modnet. Måske er vi to til fire år forud for vores tid, men vi er fuldt overbeviste om, at det her kommer. Så kan man reflektere over, hvorfor det ikke er sket i Danmark endnu," siger Niels Vestergaard Olsen, der oplyser, at der har været kontakt med de 25 største pensionsselskaber.

Grundlæggende går forretningsmodellen ud på, at der tegnes aktier i investeringsselskabet Ödger A/S, der køber jord, bygninger og besætninger, mens landmanden forpagter og som udgangspunkt selv står for at finansiere maskiner, inventar og andet.

Driften placeres i et administrationsselskab, der primært skal identificere egnede landbrugsbedrifter til opkøb, udpege forpagtere til ejendommene og samtidig fungere som sparringspartner og vejleder, men uden at erstatte den landbrugsfaglige rådgivning.

Afkast på 3-5 pct.

Ifølge aktieprospektet og de to idémænd kan investorerne forvente et afkast i størrelsesordenen 3-5 pct. på en investering i en pulje af ejendomme og landbrugsjorde og ikke i enkelte, specifikke ejendomme.

Niels Vestergaard Olsen har flere bud på, hvorfor interessen for investeringer i landbruget blandt pensionskasserne fortsat er ringe.

"Der er nogle følelsesmæssige elementer i det i forhold til den folkelige opbakning til dansk landbrug. Det er samtidig nyt land, men det handler også om, hvorvidt investeringer i landbrugsjorde og landbrugsejendomme er likvide eller ikke-likvide," siger han.

Han påpeger desuden, at investeringer i aktier typisk bliver målt i afkast, der "stort set kan opgøres time for time".

"Vi har ikke en børs på jord, og det tiltaler ikke pensionskasserne at gå ind i investeringer, der er mindre likvide og omsættelige. I vores tilfælde indgår vi 10-årige lejekontrakter, så man skal populært sagt have de lange briller på. Pensionskasser tænker kollektivt, og de er vant til at skulle gøre deres formue op her og nu," siger Niels Vestergaard Olsen.

Bange for selveje

Han peger også på, at pensionskasser er bange for at træde ind på en platform, der historisk har været styret af selveje-princippet.

"Det er ikke et princip, vi udfordrer, men vi vil gerne levere et supplement. Problematikken er, at det er rigtig svært at foretage et generationsskifte i dansk landbrug, men vi kan tilbyde en unik mulighed for en dygtig landbrugsmedarbejder at blive – måske ikke herre over eget jord, men i hvert fald over eget bord i forhold til at drive den på en 10-årige kontrakt," siger Niels Vestergaard Olsen.

Samtidig vil man i Ödger gerne væk fra, at succes som landmand handler om, at han får en prisstigning på jorden, og at alt andet er mindre vigtigt.

"Prisstigning på jorden er ikke en del af landmandens ligning her, hvor landmanden skal fokusere på produktion og den umiddelbare forretning."

Ifølge Niels Vestergaard Olsen er der blandt realkreditselskaber stor opbakning til ekstern kapital, investorer og nye forretningsmodeller i landbruget i langt større omfang, end det er tilfældet i dag.

"Af det samlede udlån til landbruget på ca. 350 mia. kr. kunne op 50 mia. kr. være placeret her."

"Vi vil gerne åbne pensionskassernes øjne for en mulighed, vi mener er reel, og som kan blive stor. Pensionskasserne har i dag et kollektivt syn på, at landbruget ikke er et område, man investerer i. Men ting skal modnes, og lige nu lader vi tiden arbejde for os," siger han.

Med det aktuelle nulrentemiljø ser pensionskasserne sig om efter alternative indtjeningsformer til obligationer. Og ifølge Niels Vestergaard Olsen ligger den danske landbrugsjord lige uden for pensionskassernes trappesten.

"I dag er det i orden at investere i skovdrift i f.eks. Canada, Brasilien og i Afrika, men endnu ikke i dansk landbrugsjord, der ligger så tæt på. Her er der et område, pensionskasserne skal opdage," siger han.

Niels Vestergaard Olsen og Anders Rousing understreger, at de er uafhængige af landbrugspolitiske interesser og udelukkende bidrager med en landbrugsfaglig tilgang.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også