Kinesiske svineproducenter tjener mere end nogensinde

Tre af de største svineproducerende selskaber i Kina har præsenteret regnskaber for tredje kvartal. Selskaberne mere end fordobler deres overskud sammenlignet med samme periode i 2018.
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Ryan Woo
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Ryan Woo

De største kinesiske svineproducenter har trods udbruddet af afrikansk svinepest lavet det højeste overskud nogensinde i tredje kvartal.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

De tre selskaber Wens Foodstuff Group, Muyuan Foods og New Hope Liuhe har alle præsenteret regnskaber for tredje kvartal, der mere end fordobler overskuddene fra samme periode i 2018.

Afrikansk svinepest har betydet, at den samlede svinebesætning i landet er reduceret med 41 pct. i september sammenlignet med et år tidligere. Det har medført en eksplosiv stigning i priserne, som både er kommet danske svineproducenter til gode, men som også betyder, at de store producenter tjener massivt, selv hvis de i dele af besætningerne bliver ramt af den smitsomme sygdom.

Wens Foodstuff Group producerede i 2018 22 millioner svin og havde en markedsandel på 3,2 pct. Selskabets ambition er at producere 70 millioner svin i 2027 og have en markedsandel på 10 pct.

Handelskrig: Kina vil ikke tvangsfodres med amerikanske landbrugsvarer

Koteletter, flæskesteg og andet fra grisen bliver fortsat dyrere i Kina

Kineserne vil i 2020 have svineproduktionen tilbage på niveauet fra før svinepest

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også