Overblik: Her er, hvad vi ved om den nye brexitaftale

Aftalen om briternes udtræden af EU er kastet ud i usikkerhed efter lørdagens afstemning her. Watch Mediers EU-korrespondent giver et overblik over, hvor tingene står nu.
Foto: Frederick Florin/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Frederick Florin/AFP/Ritzau Scanpix

BRUXELLES

Med mindre end to uger til, at Storbritannien skal forlade EU, står det endnu ikke klart, hvilke betingelser landet kommer til at forlade unionen på. Lørdag stemte det britiske parlament for et ændringsforslag, som betød, at det slet ikke kom til at stemme om premierminister Boris Johnsons aftale.

Hvorfor er det vigtigt for erhvervslivet?

  • Storbritannien er et vigtigt eksportmarked for danske virksomheder. Ifølge Danmarks Statistik eksporterer de for 113 mia. kr. til det britiske marked, og det er enormt vigtigt, hvilke betingelser den handel sker på.
  • Indtil nu har Storbritannien og Danmark været en del af EU's indre marked og har dermed kunnet handle med hinanden uden at lægge told på hinandens varer.

Hvad er der sket i weekenden?

  • Det britiske parlament skulle efter planen have stemt om den aftale, som Boris Johnson i torsdags indgik med EU. Men et uafhængigt parlamentsmedlem, Oliver Letwin, fremsatte et ændringsforslag, som et flertal på 322 parlamentsmedlemmer stemte for, mens 306 stemte imod.
  • Forslaget kræver, at parlamentet vedtager al den lovgivning der skal til for at implementere aftalen, inden det kan vedtage selve aftalen. Dermed kom aftalen end ikke til afstemning i det britiske underhus.
  • Det udløste den såkaldte Benn-lov, som blev vedtaget tidligere på efteråret. Den sagde, at hvis ikke det britiske parlament havde vedtaget en aftale senest den 19. oktober, skulle Boris Johnson sende et brev til EU og bede om en yderligere udsættelse af brexit frem til 31. januar næste år.
  • Boris Johnson sendte brevet af sted, og ifølge flere medier vil EU's stats- og regeringschefer overveje dets indhold i løbet af den kommende uge.

Hvad ligger der i Boris Johnsons aftale?

  • Aftalen er en såkaldt udtrædelsesaftale, som handler om de betingelser, briterne forlader EU på. Der er også en politisk erklæring med, som indeholder nogle linjer om det fremtidige forhold mellem parterne, men den er ikke juridisk bindende.
  • I aftalen er defineret en overgansperiode, som løber frem til udgangen af 2020. I den periode bliver briterne i praksis anset for at være medlem af EU, og man vil bruge overgangsperioden til at lukke ned for de britiske EU-aktiviteter. Sideløbende vil EU og Storbritannien forhandle en handelsaftale på plads. Derefter tager den nye aftale over, såfremt den bliver indgået.
  • I den nye aftale er Nordirland en del af det britiske toldområde. Det betyder, at det skal benytte sig af britiske toldsatser og deltager i britiske handelsaftaler.
  • Men samtidig har man indgået det kompromis, at toldgrænsen kommer til at ligge i det irske hav. Det har man løst ved at aftale, at Nordirland skal følge en stribe regler for det indre marked, og at varer, der potentielt kan komme ind i EU, skal hører under EU's toldområde.
  • Den nordirske forsamling skal efter fire år stemme om, hvorvidt den er tilfreds med arrangementet. Alt efter resultatet kan det forlænges med to til otte år.

Hvad ligger der i den politiske erklæring?

  • Den politiske erklæring indikerer de ambitioner, EU og Storbritannien har for det fremtidige forhold mellem parterne. Det er det, der er udgangspunktet, når man går i gang med at forhandle en handelsaftale på plads.
  • De er enige om, at man går efter en aftale, som gør handel mellem landene toldfri.
  • Aftalen lover også, at der vil være "robuste forpligtelser" til at sikre lige konkurrencevilkår mellem EU's og Storbritanniens virksomheder.
  • Efter den politiske erklæring er blevet revideret i forbindelse med Boris Johnsons forhandling, er sproget om lige konkurrencevilkår dog blevet svagere, end det var i den tidligere premierminister Theresa Mays aftale.

Hvad sker der nu?

  • I Storbritannien skal regeringen i gang med at fremsætte den lovgiving, der skal lede frem til, at parlamentet kan stemme om aftalen.
  • Boris Johnson har lovet, at det vil ske i den følgende uge, så briterne stadig kan nå at forlade EU ved udgangen af måneden.
  • Når den lovgivning er på plads, skal briterne stemme om aftalen.
  • I EU skal de resterende 27 landes stats- og regeringschefer beslutte sig for, om de vil give briterne den forlængelse, Boris Johnson nu har bedt om.
  • Hvis det britiske parlament stemmer ja til aftalen, skal den også til afstemning i Europa-Parlamentet, men det kan formentlig først blive i november.
  • Hvis det britiske parlament stemmer nej til aftalen, ved ingen, hvad der så kommer til at ske.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også