Vietnam aftager mere svinekød: Stigning på 32 pct. fra EU

"Asian Agribusiness" rapporterer om stærkt stigende svinepriser i Vietnam i begyndelsen af oktober måned. Prisstigningerne skyldes først og fremmest faldende udbud af grise som følge af afrikansk svinepest. Ifølge lokale kilder stimuleres priserne desuden af, at Kina igen er begyndt at købe svin fra Vietnam.
Det fremgår det af Markedsnyt fra Landbrug & Fødevarer.
Der er frygt for mangel på grisekød op til det vietnamesiske nytår, rapporterer "Asian Agribusiness". Rabobank forventer i sin seneste rapport, at Vietnams produktion kan falde 20 pct. i 2019. Og derefter falde yderligere 5 pct. i 2020.
Tal fra EU Kommissionen viser, at i de første syv måneder af året har EU eksporteret 53.400 tons grisekød til Vietnam. En stigning på 32 pct. sammenholdt med samme periode sidste år.
Dansk svinesektor stod for 28,6 mia. kr. i eksport
Stigning i antallet af døde smågrise bekymrer fødevareminister