Rådgiver advarer svineproducenter mod nye kontrakter

Svineproducenterne kan komme i klemme efter en ændring af UK-tillægget i Danish Crowns kontrakter, lyder det fra rådgiver.
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Rettelse: LMO har meddelt AgriWatch, at rådgivningsselskabet har bragt fejlagtige oplysninger, der har tidligere indgik i denne artikel. I den oprindelige artikel stod der, at Danish Crown i nye kontrakter kunne justere UK-tillægget med en måneds varsel mod tre måneder i de tidligere kontrakter. Det er ikke korrekt, da der også i tidligere kontrakter har været en måneds varsel. I de nye kontrakter er bunden på de pt. 30 øre per kilo derimod fjernet.

Med frygt for et hårdt brexit indførte Danish Crown i august nye kontrakter for det såkaldte UK-tillæg, som svineproducenterne af Englands grise får.

I de nye kontrakter er bunden under Danish Crowns UK-tillæg til slagtesvineproducenterne, som på nuværende tidspunkt ligger på 30 øre per kilo, fjernet, og det kan klemme slagtesvineproducenter og smågriseleverandører gevaldigt.

Det mener rådgivningsvirksomheden LMO.

"Slagtesvineproducenten kan med en måneds varsel få sænket eller i værste fald fjernet hele deres UK-tillæg på 30 øre pr. kg. Hvis det fjernes, betyder det mere end 20 kr. pr. leveret slagtesvin. Men derudover har slagtesvineproducenten muligvis stadig udgiften på ca. 15 kr. per smågris til soholderen, og dermed kan han risikere at stå med en betydelig merudgift per gris samtidig med, at UK-tillægget i yderste konsekvens forsvinder," siger Rie Krukow, svinerådgiver hos LMO, i en pressemeddelelse.

Ændringen vil risikere at give svineproducenterne en merudgift, fortæller hun.

Rie Krukow anbefaler derfor, at slagtesvineproducenterne går sammen med soholderen og nærlæser deres indbyrdes kontrakt og eventuelt tilpasser den til den nye situation.

Kammeradvokaten: Danish Crown skulle have stået som medforfatter på oksekødsrapport

Store tab i Tulip bomber Danish Crown baglæns

Gevinst på 8 mia. kr.: Frygtet sygdom forgylder danske slagterier og landmænd 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Photo: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også