AgriWatch

Kammeradvokaten: Danish Crown skulle have stået som medforfatter på oksekødsrapport

Kammeradvokaten mener, at slagterikoncernen skulle have stået som medforfatter på oksekødsrapporten.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Kammeradvokatens foreløbige konklusion er, at Danish Crown reelt burde have stået som medforfatter på oksekødsrapporten fra 2019 på baggrund af sin involvering i at give tekstnære bemærkninger, valg af figurer, titel og forsidefoto. Det konkluderes videre, at selvom Aarhus Universitet burde have sikret, at Danish Crown stod som medforfatter, så har Danish Crown også selv et ansvar for at sikre, at det var tydeligt kommunikeret.

Det skriver Danish Crown i en pressemeddelelse.

Danish Crown har bedt Kammeradvokaten om at arbejde videre og i den endelige rapport komme med en række anbefalinger til mulige interne initiativer og retningslinjer til fremtidig deltagelse i forskningsarbejde. Målet er, at retningslinjerne indarbejdes i virksomhedens code of conduct.

"Jeg er naturligvis ærgerlig over, at vi ikke har haft tydelige retningslinjer for og styring på samarbejdet med Århus Universitet omkring udarbejdelsen af oksekødsrapporterne. Det er ikke den enkelte medarbejders fejl, men manglende retningslinjer fra virksomhedens side," siger Preben Sunke, driftsdirektør i Danish Crown i meddelelsen og tilføjer.

"Jeg er imidlertid tilfreds med, at vi får klarlagt forløbet, så ingen kan beklikke vores integritet i forhold til det fremtidige samarbejde med forskningsinstitutioner," siger han.

Konkurrenterne gnaver sig ind under Danish Crown

Tönnies følger efter Danish Crown i Kina og investerer massivt i ny fabrik

Danish Crown-direktør drømmer om kinesisk kvæg-eventyr 

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch