Labour vil indkalde parlament efter kriserapport om brexit

Regering og opposition strides om dokument, som advarer om kaotiske dage ved hårdt brexit.
Foto: Jon Super / AFP / Ritzau Scanpix
Foto: Jon Super / AFP / Ritzau Scanpix
AF RITZAU/REUTERS

Det britiske arbejderparti Labour har taget nye skridt for at forhindre et hårdt brexit, hvor Storbritannien forlader EU uden en aftale.

Partiets finanspolitiske leder, John McDonnell, siger, at parlamentet må samles hurtigt for at drøfte brexit, efter at lækkede dokumenter tyder på, at der kan blive mangel på fødevarer, benzin og medicin, når briterne forlader EU. 

Premierminister Boris Johnson siger, at Storbritannien vil forlade EU den 31. oktober - med eller uden aftale. Johnsons bestræbelser på at få EU til at gå ind på en genforhandling af en foreliggende aftale er indtil videre blevet afvist i Bruxelles.

Modtag AgriWatchs nyhedsbrev gratis i tre uger!

Avisen The Sunday Times offentliggjorde søndag en officiel vurdering af et brexit uden en aftale. Her vurderes det, at der bliver tale om overbebyrdede havne, offentlige protester og alvorlige forstyrrelser i den britiske økonomi.

McDonnell, som er nummer to i oppositionspartiet efter partilederen Jeremy Corbyn, siger, at rapporterne om en sådan truende krise må føre til en hurtig indkaldelse af parlamentet trods sommerpausen.

"Det er nødvendigt at indkalde parlamentet, fordi der skal være tid til en grundig debat," siger McDonnell.

Sommerpausen skal ifølge planen vare frem til den 3. september. 

Labour, som er stærkt imod et brexit uden en aftale, ønsker at vælte Johnsons konservative regering. 

Partiet vil i stedet danne dets egen kriseregering under ledelse af Corbyn og udskyde brexit. 

McDonnell siger, at et flertal i parlamentet er imod et brexit uden en aftale. Han siger, at Corbyn i næste uge vil sætte sig sammen med andre oppositionspartier for at finde frem til en taktik over for Johnson.

Johnsons ministre afviser rapporten i The Sunday Times som baseret på "et forældet dokument". 

De beskylder Labour for at undergrave forsøg på at få reelle forhandlinger med EU og for at ignorere de indgreb, som regeringen har foretaget for at mildne et eventuelt hårdt brexit. 

Dokumenterne er imidlertid ifølge avisen udarbejdet denne måned af the Cabinet Office.

Det har til opgave at støtte premierministeren og regeringen i at opfylde politiske målsætninger.

Brexit gør Danish Crown-direktør bekymret for oksekødsproducenter

Briterne kan blive ramt af fødevaremangel ved hårdt EU-brud

Midt i brexitstormen vokser eksporten af bacon og Lurpak over Nordsøen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også