Clemens Tönnies tager orlov fra formandspost

Ved et foredrag i sidste uge kritiserede adm. direktør i Tönnies, Clemens Tönnies, nye skattestigninger i Tyskland, der skal være med til at finansiere tiltag mod klimaforandringer.
Modtag AgriWatchs nyhedsbrev gratis i tre uger!
Han mente i stedet, at man burde finansiere 20 nye elværker i Afrika.
"Så vil afrikanerne holde op med at fælde træer og få færre børn, når det bliver mørkt," sagde han ifølge den tyske avis Frankfurther Allgemeine.
Det er siden blevet mødt af forargelse og massiv kritik. Clemens Tönnies har da også været ude og beklage udtalelserne på Twitter, men nu får det direkte konsekvens for hans formandspost i bestyrelsen i den tyske bundesligaklub Schalke 04.
Det meddeler klubben i en pressemeddelelse.
Clemens Tönnies tager tre måneders orlov, hvorefter han efter planen igen tiltræder som bestyrelsesformand.
I Danmark er Tönnieskoncernen bedst kendt for at eje landets næststørste slagteri Tican.
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FødevareWatch)
Kendt slagteridirektør beklager udtalelser om afrikaneres produktion af børn
Relaterede artikler:
Borgfreden er forbi i flæskefyrsternes familiefejde
For abonnenter