Tönnis-familie ligger i strid og kan føre til salg

Familien bag den tyske slagterikoncern, Tönnies, ligger i bitter strid. Det rapporterer flere medier herunder Handelsblatt.
Striden drejer sig især om Clemens Tönnis og hans nevø Robert Tönnies, som har forlangt, at hele koncernen bliver solgt. Et krav, som Clemens Tönnies og hans søn Maximillian, der sidste år kom med i den daglige slagteriledelse, blankt afviser, skriver Handelsblatt.
Et planlagt fredsmøde i det uafhængige, rådgivende råd gik Clemens Tönnies vej forleden, idet rådet gav grønt lys til det omstridte køb af to pølsefabrikker, skriver Handelsblatt.
Robert Tönnies overtog en del af koncernen efter sin far, der startede koncernen med Clemens Tönnies.
Tönnies ejer også danske Tican Fresh Meat.