Ny kyllingedirektør vil sikre motivationen midt i ejerskifte

Det tidligere HKScan Denmark, nu Rose Poultrys, nye mand i spidsen fortæller i interview om sine ambitioner for virksomheden. Første skridt er at holde stabiliteten. 
HKScans danske forretning, der i dag hedder Rose Poultry, er for nyligt blevet solgt til hollandske Pluton Food Group. Opkøbet afventer dog stadig konkurrencemyndighedernes godkendelse. | Foto: Joachim Adrian
HKScans danske forretning, der i dag hedder Rose Poultry, er for nyligt blevet solgt til hollandske Pluton Food Group. Opkøbet afventer dog stadig konkurrencemyndighedernes godkendelse. | Foto: Joachim Adrian

Stabilitet og motivation er nøgleord for den nye adm. direktør for Rose Poultry, tidligere HKScan Denmark, Michael Juhl Jørgensen, der mandag blev annonceret som konstitueret direktør for kyllingeselskabet. 

Det fortæller han i et interview med Food Supply:

”Det er jo oftest sådan, at når det er en intern ny direktør, der tiltræder, så er hangen til at revolutionere virksomheden ikke tilstede. Det, jeg gerne vil sikre, er, at vi får en stabilitet i processen, at vi sikrer gode resultater - og først og fremmest, at vi sikrer motivationen os medarbejderne i den overgang. Det er de hovedoverskrifter, der er i forbindelse med min overtagelse af posten,” siger Michael Juhl Jørgensen, adm. direktør for Rose Poultry, til mediet. 

HKScans danske forretning blev for nyligt solgt fra finske HKScan til hollandske Pluton Food Group og skiftede kort efter navn til Rose Poultry, som selskabet også før har heddet. 

Opkøbet har stadig til gode at blive godkendt af konkurrencemyndighederne. 

Kort efter blev der også indsat ny direktør i form af Michael Juhl Jørgensen, der kommer fra en stilling som produktionsdirektør i Rose. Han har 16 års erfaring fra selskabet. 

Det betød samtidig et farvel til Jukka Nielsen, der i syv år har stået i spidsen for HKScan Denmark, der bærer titlen som Danmarks ældste fjerkræslagteri. 

Igen en underskudsgivende forretning

HKScan Denmark, nu Rose Poultry, aflagde i sidste uge regnskab for 2023 - et år, hvori den danske kyllingeforretning kunne bogføre et ”ikke tilfredsstillende” tab på 83,8 mio. kr. 

Dermed løb det samlede tab over de seneste fem år op i 238,2 mio. kr. 

”Gennem 2023 har den løbende forretning udviklet sig positivt i tråd med vores strategiplan. Desværre udhules forbedringen af stigende renteudgifter samt nedskrivninger,” hedder det i ledelsesberetningen for året. 

Regnskabet var ligeledes påvirket af fusionen med datterselsabet Kreatina, der påvirkede tabet med negative 2,5 mio. kr. 

Omsætningen steg til 1,71 mia. kr. fra 1,64 mia. kr., mens ebitda-resultatet steg fra 33,3 mio. kr. til 50,8 mio. kr. i året. 

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FødevareWatch.)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også