Amerikansk producent kalder forbud mod laboratoriekød "selvmål"

Floridas guvernør kalder fremstilling og salg af laboratoriedyrket kød et trick for at skabe en ”kulturkrig” forud for det amerikanske valg. 
Flere stater i USA har forbudt salg og distribution af laboratoriedyrket kød. Foto: Peter Dasilva/Reuters/Ritzau Scanpix
Flere stater i USA har forbudt salg og distribution af laboratoriedyrket kød. Foto: Peter Dasilva/Reuters/Ritzau Scanpix

Amerikanske republikaneres bestræbelser efter at forbyde kød dyrket i et laboratorie er selvmål, som vil give Asien en konkurrencefordel. 

Det skriver den amerikanske avis Financial Times, som har talt med en af de få producenter med et godkendt produkt. 

Tidligere på måneden underskrev Florida-guvernør Ron DeSantis et lovforslag, der kriminaliserer fremstilling og salg af den nye fødevareteknologi laboratoriedyrket kød, som er en form for protein dyrket af celler fra dyr. Guvernøren mener, at det er et trick for at skabe ”en kulturkrig” forud for det amerikanske valg. 

Men det risikerer at give kommercielle fordele væk til bl.a. Asien, argumenterer George Peppou, adm. direktør for den australske start-up Vow.

”Det er overraskende at se folkevalgte lave et selvmål snarere end at lade markedet bestemme. Især hvad vi har set i industrier med halvledere (mikrochips, red.), hvor afståelse af en vigtig teknologisk fordel til Asien nu har placeret USA i en virkelig usikker national sikkerhedsposition,” siger George Peppou til avisen. 

I USA har mindst syv stater indført lovgivning, som har forbudt salg eller distribution af laboratoriedyrket kød siden starten af året. 

I Singapore har Vow fået tilladelse til at sælge dyrket, japansk vagtelkød, som dermed er første land til at godkende salg af laboratoriedyrket kød. Produktet bliver markedsført som en luksusvare på dyre restauranter. Produktet er især en gevinst for Singapore, som importerer størstedelen af sin mad, og dyrkede proteinkilder er en del af landets fødevaresikkerhedsstrategi, skriver Financiel Times. 

To større konkurrenter, Eat Just og Upside Foods, har tidligere solgt laboratoriedyrket kylling, som forrige år fik stemplet som sikker at spise. 

(Denne artikel er skrevet af AgriWatchs søstermedie FødevareWatch)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Photo: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også