Biocirc begynder tysk ekspansion: Køber teknologivirksomhed

Biocirc har købt tyske North-tec, der har udviklet teknologier til at automatisere biogasproduktion.
Biocirc har investeret tungt de seneste år og har ambitioner om at blive verdens største biogaskoncern. | Foto: PR-foto: Biocirc
Biocirc har investeret tungt de seneste år og har ambitioner om at blive verdens største biogaskoncern. | Foto: PR-foto: Biocirc

Den danske biogaskoncern Biocirc har købt det tyske selskab North-tec.

Det skriver Biocirc i en pressemeddelelse.

Selskabet har ifølge pressemeddelelsen kapaciteter inden for automatisering og digitalisering af biogasanlæg, og North-tecs teknologi bliver en ”central komponent i Biocircs teknologiske udvikling”, lyder det.

Købet markerer biogaskoncernens indtræden på det tyske marked, som Biocirc sammen med andelsejede DLG har planer om at udvide til, siden grovvarekoncernen købte sig ind i Biocirc.

”Opkøbet demonstrerer vores strategiske ønske om at være en aktør med aktiviteter i flere dele af værdikæden. Vi tror på, at vi med DLG i ryggen og North-Tec som innovationspartner kan føre an i den grønne omstilling på et internationalt plan. Helt konkret øges kompetencerne internt, og med opkøbet går vi fra at være 180 til omkring 270 medarbejdere”, udtaler adm. direktør Bertel Maigaard

Biocirc har investeret tungt de seneste år og har ambitioner om at blive verdens største biogaskoncern. Selskabet har, siden det blev stiftet i 2021, købt otte biogasanlæg i Danmark. Biocirc vil etablere en række landbaserede energi-øer omkring flere af biogasanlæggene, der skal kobles på vindmøllestrøm, solcelleproduktion og power-to-x. 

I pressemeddelelsen fremhæver Biocirc DingX-platformen, som er udarbejdet af North-tec, og som beskrives som afgørende for udviklingen af Biocircs landbaserede energi-øer.

”DingX platformen repræsenterer det fundament, vi har brug for til at realisere Biogas 2.0. Denne teknologi vil forandre vores drift og sætte nye standarder for effektivitet i branchen,” udtaler Bertel Maigaard.

Biocirc vil også ind på det amerikanske marked, og opkøbet skal således ses som et springbræt til nye markeder.

”Partnerskabet åbner døre for nye muligheder og samarbejder, og DLG og North-Tecs tyske forbindelser giver os en unik platform til at udvide vores aktiviteter og påvirke den grønne omstilling internationalt”, udtaler Bertel Maigaard.

Biocirc har en række velhavende mennesker i ejerkredsen, herunder Just Eat-medstifter Bo Bendtsen, Jan Bech Andersen, der har investeret i fodboldklubben Brøndby IF samt lensgreve Bendt Wedell, der er en af landets største jordejere.

Dertil ejer DLG mellem 5 og 10 pct. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Photo: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også