Prisstigninger driver fortsat væksten hos danske Chr. Hansen

Enzymproducenten Chr. Hansen fortsætter sin omsætningsvækst, men indtjening ligger på niveau med året før.
Foto: Mads Claus Rasmussen
Foto: Mads Claus Rasmussen
Ritzau

Væksten fortsætter hos den danske enzymproducent Chr. Hansen, men den er stadig primært drevet af prisstigninger.

I tredje kvartal af selskabets regnskabsår har det omsat for 335 millioner euro. Det svarer til knap 2,5 milliarder kroner.

Det er fem procent mere end samme kvartal sidste år, viser regnskabet.

Her fremgår det også, at selskabet forventer, at der fortsat vil være udfordringer inden for kategorierne mejeriprodukter, kød og forarbejdede fødevarer.

I løbet af 2023 forventer Chr. Hansen ellers mere salg til osteprodukter. Men selskabet forventer, at den vækst vil blive opvejet af et fald i salget til fermenteret mælk, kød og forarbejdede fødevarer.

Derfor forventer selskabet, at mængden af salget til disse området samlet set vil forblive uændret.

Alligevel regner selskabet med, at den organiske vækst i hele regnskabsåret for 2022/23 ender på 9-11 procent. Tidligere lå forventningerne på 8-11 procent.

Chr. Hansen producerer blandt andet enzymer og ingredienser til mejeri- og fødevarebranchen.

I tredje kvartal tjente selskabet omkring 436 millioner kroner. Det ligger på omtrent samme niveau som året før og er lidt mindre, end analytikerne havde forventet.

I slutningen af juni kom det frem, at Chr. Hansen har fjernet regnbueflaget, som symboliserer LGBT-personers rettigheder, fra de sociale medier.

Det har det efter at have været under pres fra amerikanske interessenter. Det skrev Børsen i juni på baggrund af et lækket notat til selskabets medarbejdere.

I notatet skriver topchef i Chr. Hansen Mauricio Graber, at det er ledelsens ansvar at sikre, ”at Chr. Hansens aktiviteter er i overensstemmelse med vores overordnede strategi og forretningsmål”.

/ritzau/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Photo: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også