Chr. Hansen fjerner synlig støtte til pride i USA

Den børsnoterede danske ingredienskoncern er blevet presset af interessenter til at stoppe offentlig støtte til LGBT+-miljøet i USA.
Chr. Hansen trækker støtten til pride i USA, fordi selskabet er blevet presset af amerikanske interessenter. | Foto: Pr
Chr. Hansen trækker støtten til pride i USA, fordi selskabet er blevet presset af amerikanske interessenter. | Foto: Pr
AF MARKETWIRE & CASPER NØRREGAARD

Chr. Hansen, der er på vej til at fusionere med Novozymes, har efter pres fra amerikanske interessenter besluttet sig for at fjerne al synlig støtte til LGBT+-miljøet, hvilket har vakt vrede blandt medarbejderne.

Det skriver dagbladet Børsen.

Den danske ingredienskoncern havde ellers forberedt en tydelig støtte i forbindelse med den globale pride-måned, men mindre end to uger efter et offentligt regnbuefarvet fremstød er det hele væk igen. Og ifølge Børsens oplysninger skyldes det pres fra USA, hvor interessenter ikke er enige i støtten til LGBT+.

”Som topchef og direktionsmedlem er det vores ansvar at sikre, at Chr. Hansens aktiviteter er i overensstemmelse med vores overordnede strategi og forretningsmål. Det betyder, at vi nogle gange tager svære beslutninger som denne, på trods af at vi er bekendte med den smerte, den skaber,” lyder forklaringen i en intern, men lækket besked til medarbejderne fra adm. direktør Mauricio Graber.

Winnie Bügel, vicedirektør i Chr. Hansen med ansvar for compliance og corporate affairs, bekræfter beslutningen og peger på, at virksomheder i USA har oplevet boykot og trusler efter deres offentlige støtte til Pride, og at Chr. Hansens medarbejdere i USA har modtaget trusler. 

Inden kæmpefusion: Stigende priser løfter Chr. Hansens omsætning

Som bekendt er Chr. Hansen i fuld gang med en forestående fusion med virksomheden Novozymes. 

I slutningen af marts stemte aktionærerne i begge selskaber for fusionen. Selskaberne forventer, at fusionen kan gennemføres i løbet af fjerde kvartal i år eller første kvartal i 2024. Dog mangler der stadig en række godkendelser fra myndighederne, heriblandt en fra EU-Kommissionen. 

Det samlede selskab vil få en årlig omsætning på omkring 26 milliarder kroner. Målt på omsætning er Chr. Hansen det mindste af de to selskaber.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også