Tyskland importerer flere slagtesvin i 2023 end tidligere

Trods fremgang i importen falder det samlede antal slagtninger stadig støt i Tyskland, der har måttet se sine slagtninger reduceret med over 8 pct. i årets første måneder sammenlignet med året før. 
Foto: Charlotte de la Fuente
Foto: Charlotte de la Fuente

Både antallet af slagtninger og importen af slagtesvin har igennem en årrække været faldende i Tyskland. I 2022 faldt importen således til et sit laveste niveau i årevis, og kun 2,6 pct. af slagtesvinene i landet var importerede. 

Selvom der fortsat ikke er nogen fremgang at spore i det samlede antal af slagtninger, kan danske svineproducenter dog glæde sig over en bemærkning i Landbrug & Fødevarers seneste udgave af Markedsnyt for Grisekød, hvor det fremgår, at andelen af slagtesvin, der bliver importeret, steg i starten af 2023 sammenlignet med sidste år. 

Helt konkret steg antallet af importerede grise med knap 100.000 styk og runder en halv million. De importerede grise udgjorde således i perioden januar-april 2023 3,4 pct. af det samlede antal slagtesvin i Tyskland. Året forinden var tallet 2,6 pct. 

”Den stigende import af slagtesvin i de første 4 måneder af året har dog ikke på nogen måder kunne forhindre et kraftigt fald på 8,3 pct. i de tyske slagtninger for de første 4 måneder af 2023,” fremgår det af markedsberetningen. 

Det samlede antal slagtninger har været støt faldende siden 2016. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også