Tican følger trop: Hæver noteringen med 40 øre
Efter at Tican i sidste uge afveg fra Danish Crowns notering, betaler slagteriet det samme som markedslederen næste uge.
Tican hæver nemlig noteringen med 40 øre per kg, så noteringen er ens med Danish Crown, der tidligere torsdag hævede noteringen med 60 øre.
Dermed betaler begge slagterier 12,80 kr. per kg. for uge 13.
Efterspørgslen stiger: Grisenotering tager tigerspring
Det vakte ellers opsigt, da den Tönnies-ejede slagterikoncern i sidste uge brød med en årelang praksis og øgede sin notering med 40 øre, mens Danish Crown hævede sin med 20 øre. Tican har tidligere fulgt Danish Crown op og ned i markedet.
I sidste uge fortalte den konstituerede direktør Steen Sønnichsen, at forskellen skyldtes, at de to slagterier så forskelligt på markedet.
Tican-topchef om noteringsløft: Der er jo ingen lov om at følge Danish Crown
Ticans største leverandør, Dangris, og formand for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen, så det derimod som en presbold til Danish Crown, der skulle tvinge slagteriet til at hæve noteringen.
Ticans største leverandør: Det er en presbold til Danish Crown
Danish Crown skriver i sin markedsberetning, at udbuddet i Europa er faldende, og man derfor mærker en stigende efterspørgsel.
”Markedet er godt for os lige nu. Vi har fået en meget bedre balance i vores salg de sidste par uger, og det har løftet vores gennemsnitspriser en del,” siger Danish Crowns markedsdirektør Mads Stougaard og fortsætter:
”Samtidig er udbuddet i Europa fortsat faldende, og det øger behovet for at importere varer i flere lande, hvor der ellers hersker en udstrakt grad af ”kød-nationalisme.”
Relaterede artikler:
Tyske grisepriser tager nyt hop
For abonnenter