Brdr. Hartmann overgår egne forventninger i 2022

Æggebakkevirksomheden opjusterede sine forventninger til 2022 i november. Ifølge foreløbige regnskabstal overgår virksomheden disse.
Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
Af Marketwire

Brdr. Hartmann kom bedre end ventet gennem regnskabsåret 2022, end selskabet selv havde forventet det.

Det fremgår af foreløbige regnskabstal, som koncernen har offentliggjort tirsdag aften. Den endelige årsrapport ventes offentliggjort 7. marts.

Omsætningen endte nemlig i 3.350 mio. kr., mens overskudsgraden landede i 7,5 pct.

Det skal sammenlignes med en i november opjusteret forventning om en omsætning på 3.300 mio. kr. og en prognose for overskudsgraden på 5-7 pct.

”De solide økonomiske resultater blev opnået på baggrund af hidtil usete stigninger i energi- og råvarepriser samt højt inflationspres og makroøkonomisk udfordringer,” hedder det.

Oprindeligt var forventningen til 2022 på et lavere niveau, da Hartmann i forbindelse med regnskabet for 2021 bebudede indtægter for 2.900-3.300 mio. kr. og en overskudsgrad på 2-7 pct.

Den realiserede omsætning var lig med en vækst på knap 26 pct. fra 2.666 mio. kr. i 2021, og Hartmann fremhæver i den forbindelse ”positivt bidrag” fra ”fortsatte og nødvendige” prisjusteringer, mens tiltag til at begrænse omkostningerne var med til at sikre et overskud på 252 mio. kr. mod 251 mio. kr. året før. I 2021 var overskudsgraden på 9,5 pct.

Hartmann investerede samtidig i 2022 for 186 mio. kr. mod spåede 225 mio. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også