Maskinimportør udsat for tyveri: "De havde sat tingene pænt på plads"

Weidemann-importør har fået stjålet maskiner for 1 mio. kr. Tyvene forlod stedet, som havde de aldrig været der, fortæller direktør.
Foto: Stemas/PR
Foto: Stemas/PR

Det var ikke til at se med det samme, at maskinimportøren Stemas manglede to minilæssere en tidlig morgen.

Weidemann-importørens adm. direktør Robert Kjærgaard kunne dog et øjeblik senere konstatere, at tyve havde stjålet to Weidemann-minilæssere. De to maskiner har en samlet værdi på 1 mio. kr.

Det skriver Stemas i en pressemeddelelse.

”Om morgenen opdagede vi i første omgang ikke, at der havde været gæster i løbet af natten. De havde sat tingene pænt på plads efter sig og lukket og slukket, før de kørte. Først da en af vores medarbejdere bemærkede, at der var et hul i rækken af maskiner på vores forplads, gik det op for os, at der var noget galt”, siger Robert Kjærgaard.

Selskabets videooptagelser viser, at tre mænd havde trængt ind hos maskinimportøren, hvorefter de kørte ud med de to maskiner. Den tredje mand lukkede efterfølgende porten og forlod stedet.

Ifølge brancheorganisationen Forsikring & Pension blev der i 2020 registreret 452 tyverier af entreprenørmaskiner eller traktorer. Året forinden lød antallet på 165.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også