AgriWatch

Litauer får fængselsdom og udvisning for maskintyveri

En litauisk mand stjal i juni maskiner for en værdi på 1,4 mio. kr. Nu er han blev idømt fængselsstraf og er blevet udvist af Danmark for bestandigt.

Foto: Ernst van Norde

Retten i Sønderborg idømte onsdag en 41-årig litauisk mand 1 år og ni måneders fængsel for et tyveri i en maskinforretning i sommer.

Den dømte mand stjal to teleskoplæssere til en samlet værdi af 1,4 mio. kr. Samtidig er litaueren blevet udvist af Danmark for bestandigt, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Maskinerne blev stjålet fra en maskinforretning i Brøns de. 1. juni. Med hjælp fra maskinernes GPS'er kunne ejerne hurtigt lokalisere, at den ene teleskoplæsser befandt sig på en rasteplads i Tyskland.

Tysk politi tog derefter til rastepladsen, hvor begge maskiner befandt sig, og den litauiske mand blev sendt til Danmark til retsforfølgelse.

AgriWatch har tidligere beskrevet, at antallet af GPS-tyverier har været stigende de senere år.

I december vurderede forsikringsselskabet Topdanmark, at mængden af sager ville være 10-15 pct. højere i 2021 end året forinden.

Samtidig har forsikringsselskabet hjulpet dobbelt så mange kunder, der har været udsat for GPS tyveri, i år, end Topdanmark gjorde i perioden 2017-2019.

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AgriWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch