Stor Fendt-forhandler udvider forhandling af læssemaskiner

Gehl-brandet bliver mere udbredt i det jyske, efter forhandlingen af læssemaskinerne er blevet spredt ud på TBS Maskinpowers fire forretninger.
Knud Rughave, TBS (tv) og Henrik Lund fra Stenderup | Foto: TBS/PR
Knud Rughave, TBS (tv) og Henrik Lund fra Stenderup | Foto: TBS/PR

TBS Maskinpower vil nu skrue op for blusset i salget af læssemaskiner af det amerikanske mærke Gehl.

Således udvider Fendt-forhandleren forhandlingen, så maskinerne rykker ind i alle de jyske afdelinger i form af forretningerne i Starup, Holstebro, Suldrup og Askildrup.

Det skriver TBS i en pressemeddelelse.

Indtil videre har Stenderup varetaget importen af Gehl-maskiner. Salgschef i Stenderup, Henrik Lund, fortæller, at efterspørgslen på læssemaskiner og teleskoplæssere har været stødt stigende, og han regener med, det vil fortsætte.

"Via aftalen med TBS får vi en endnu stærkere repræsentation hos landmænd i hele Jylland, og når først interesserede kunder selv får lejlighed til at teste maskinerne, er det vores erfaring, at de bliver overbeviste om Gehls brugervenlighed og kvaliteter," siger Henrik Lund i meddelelsen.

TBS Maskinpower omsatte for 475,8 mio. kr. og havde en bundlinje på 2,2 mio. kr. i 2020.

I samme år havde Stenderup en bruttofortjeneste på 15 mio. kr., mens der var 2 mio. kr. på bunden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Photo: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også