Beyond Meat brager ned efter skuffende resultater og nedjustering

Beyond Meat ser ud til at få en skuffende afslutning på ugen, efter at den amerikanske producent af plantebaserede bøffer har nedjusteret sine forventninger til kvartalet. Virksomhedens aktie falder markant i formarkedet på børsen i USA.
Foto: ANGELA WEISS/AFP / AFP / Ritzau Scanpix
Foto: ANGELA WEISS/AFP / AFP / Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Amerikanske Beyond Meat brager ned i det amerikanske formarked fredag, efter at selskabet har nedjusteret sine forventninger til tredje kvartal.

Selskabet, der producerer plantebaseret kød, venter nu en omsætning på omtrent 106 mio. dollar i kvartalet mod tidligere ventet 120-140 mio. dollar.

Analytikerne havde på forhånd ventet et salg på 134,3 mio. dollar ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Selskabet peger på lavere efterspørgsel som følge af covid-19 og særligt spredningen af den smitsomme Delta-variant og en længere end ventet nedgang i detailordrer.

Samtidig har selskabet udfordringer med at få udvidet sit distributionsnetværk, skriver Bloomberg News.

Aktien falder med hele 13,5 pct. til 94 dollar i det amerikanske formarked.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også