Et udkast til en ny bekendtgørelse om erstatning til minkerhvervet skaber alvorlige miner hos branchens følgeindustri.

For ordlyden er ikke den samme i en ny bekendtgørelse fra 6. oktober som i den politiske aftale, størstedelen af Folketingets partier landede den 25. januar.

Modtag AgriWatchs nyhedsbrev gratis!

Ifølge organisationen Det Danske Minkerhverv, der udgøres af omkring 50 selskaber inden for følgeindustrien, går regeringen i bekendtgørelsen uden om flere centrale punkter.

Det fremgår af et endnu ikke afsendt høringssvar fra organisationen, som AgriWatch har fået indsigt i.

Jens Jørgen Madsen, formand for Det Danske Minkerhverv, frygter, at regeringen vil løbe fra den oprindelige aftale med en bekendtgørelse, der begrænser erstatningen til visse tab.

 

"Det er fuldstændig urimeligt, at regeringen først et år efter nedlukningen af minkbranchen oplyser, at virksomhederne kun får erstattet omkostningerne til det, der kaldes passiv bevarelse og nødtørftigt vedligehold," siger Jens Jørgen Madsen til AgriWatch.

Formanden frygter blandt andet, at omkostningerne ved neddrosling af virksomhederne, IT-omkostninger, patenter mv. kan falde udenfor. Derudover understreger formanden vigtigheden i, at der også foretages en individuel vurdering af selskaberne.

Omformulering nødvendig

I aftalen fra d. 25. januar fremgik det, at "aftalepartierne er enige om, at der ydes fuldstændig erstatning til minkavlere og minkafhængige følgeerhverv uanset om der juridisk set er tale om ekspropriation efter grundlovens § 73 eller ej."

I det nye udkast er ordlyden dog en anden. Her fremgår det, at 'erstatningen skal baseres på værdien af den del af følgevirksomhedens omsætning, der er relateret til dansk minkavl' samt 'rimelige og dokumenterede omkostningerne til passiv bevarelse og nødtørftigt vedligehold'.

Det er disse formulinger, der gør, at Det Danske Minkerhverv mener, regeringens bekendtgørelse er i strid med den politiske aftale.

"Det grundlæggende problem med bekendtgørelsen er, at det ikke fremgår, at følgevirksomhederne 'skal behandles, som om der er tale om ekspropriation' og have 'fuldstændig erstatning'. Dette fremgik klart af de politiske aftaler, jf. ovenfor," fremgår det af høringssvaret fra Det Danske Minkervherv.

I modsætning til flere minkavlere, der stadig kunne afsætte sine skind på auktion efter pressemødet d. 4. november, mistede følgevirksomhederne sin kundebase med det samme, og varelagrene blev samtidig værdiløse, argumenterer branchen.

Samtidig understreger Det Danske Minkerhverv, at følgeindustrien er så specialiseret, at omstillingsmulighederne ikke er til stede.

Derfor mener organisationen, at bekendtgørelsen skal omformuleres, så der ingen tvivl er om, hvorvidt følgeindustrien skal have en fuld kompensation på linje med avlerne.

Man vil fortolke bekendtgørelsen i lyset af loven, så slutresultatet er det samme, men alligevel forekommer det mig forståeligt, at følgeindustrien vil have slået fast, at der er tale om en fuldstændig erstatning.

"Derved får følgevirksomhederne dækket det reelle økonomiske tab, der er forbundet med indgrebet og behandles, som om der er tale om ekspropriation. Alternativt efterlades følgevirksomhederne med en regning, som staten ikke dækker, hvilket ikke er i overensstemmelse med de løfter, som følgevirksomhederne har fået i de politiske aftaler," fremgår det af høringssvaret.

Ikke første gang

I april mødte regeringen heftig kritik fra flere kanter, da et lovforslag om erstatning til branchen blev sendt i høring.

Dengang lød kritikken fra Det Danske Minkerhverv, Danske Advokater, tænketanken Justitia og Tage Pedersen, formand for Dansk Pelsdyravlerforening, at regeringen med det nye lovforslag lægger op til at begrænse erstatningen til minkavlerne.

"Man bruger rigtig meget plads på at skrive sig væk fra 'fuld erstatning', som er det, vi er stillet i udsigt i aftalen. Og det er vi selvfølgelig nervøse for, for det vil vi gerne have til at stå i selve lovteksten," sagde Tage Pedersen ved den lejlighed til Berlingske.

Dengang afviste landbrugsminister Rasmus Prehn (S) kritikken og lovede samtidig, at nøgleordet "fuldstændig" ville fremgå i lovforslaget og bruges konsekvent.

"Den politiske aftale står ved magt. Også i loven. Det betyder, at vi kommer til at give fuldstændig erstatning og kompensation som aftalt i aftalekredsen. Det er der ingen, der løber fra. Det her er uhyre vanskeligt teknisk stof, og det giver helt naturligt anledning til en masse spørgsmål og måske også bekymringer. Det kan jeg godt forstå," udtalte Rasmus Prehn i et skriftligt svar til AgriWatch.

"Men jeg kan med garanti sige, at der ikke er nogen, der løber fra noget. Derfor vil vi også gerne præcisere sprogligt, så betoningen 'fuldstændig' står i lovforslaget og bruges helt konsekvent," skrev Prehn.

I lovforslaget fremgår ordet "fuldstændig" nu tre gange, mens det i den seneste bekendtgørelse ikke fremgår overhovedet.

Men selvom nøgleordene ikke fremgår af bekendtgørelsen, så vil retsstillingen være den samme. Det vurderer Frederik Waage, professor på Syddansk Universitet med speciale i forfatnings- og forvaltningsret.

"Men når man bruger en terminologi i loven, og man mener at gøre det samme i bekendtgørelsen, så synes jeg, det giver god mening, at erhvervet kræver, at den samme terminologi bliver brugt i bekendtgørelsen," siger han til AgriWatch og fortsætter:

"Man vil fortolke bekendtgørelsen i lyset af loven, så slutresultatet er det samme, men alligevel forekommer det mig forståeligt, at følgeindustrien vil have slået fast, at der er tale om en fuldstændig erstatning."

Regeringen og aftalepartierne har i alt sat næsten 19 mia. kr. af til at kompensere minkerhvervet. Følgeindustren står til en erstatning på mellem 3,1 og 4,1 mia. kr., hvor der er inkluderet en "omstillingspulje" på 100 mio. kr.