Transportministeren melder sig ind i biogas-diskussion: "Det er en overgangsteknologi"

Biogas er ikke en langsigtet løsning for transportsektorens grønne omstilling, men en overgangsløsning indtil at nye teknologier finder vej ind på markedet. Således mener transportminister Benny Engelbrecht og læner sig op ad en ny analyse fra Klimarådet.
Foto: Jens Hartmann Schmidt
Foto: Jens Hartmann Schmidt

Fremtiden for transportsektoren er ikke biogas, men elektricitet. Det var kort sagt konklusionen i en ny analyse fra Klimarådet, som blev præsenteret torsdag og vakte røre i biogas- og transportbranchen.

Mens Klimarådet ser, at regeringen sløjfer støtten til biogaslastbiler, så den grønne omstilling af lastbiltransporten ikke ender i en blindgyde, mener biogasbranchen, at det er en fejlslutning.

Transportminister Benny Engelbrecht har i et interview med Børsen meldt sig på banen i diskussionen om biogas' fremtid i Danmark – og han gør det klart, at det er en overgangsløsning.

Klimarådet: Regeringen bør sløjfe støtten til biogas i transportsektoren

Biogasorganisation: Klimarådets forslag om at sløjfe biogasstøtte er en fejlslutning 

"Biogas er ikke det, der kan løse den tunge transport. Det er en overgangsteknologi til, at vi på et tidspunkt kan se, om det er en direkte eller en indirekte elektrificering, som bliver løsningen. Men på den korte bane er der nogle teknologier, som er økonomisk bæredygtige for nogle. Men i det lange løb er det ikke det, der kan løse klimaudfordringen for tung transport. Det virker som en rigtig analyse," siger Benny Engelbrecht og læner sig op ad Klimarådet.

Transportministeren mener til gengæld ikke, at investeringerne i f.eks. biogasdrevne lastbiler er spildt, men at der vil gå en rum tid, før el-lastbiler og andre teknologier vil blive produceret i stor skala.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også