Historisk dansk maskinproducent får velkendt navn som ny adm. direktør

Maskinproducenten Thyregod A/S, der udvikler og producerer landbrugsredskaber og vogne, har fået ny direktør. Firmaets bestyrelsesformand overtager stillingen fra den mangeårige direktør.
Jens Christian Hundahl har tidligere været adm. direktør i virksomheden Dal-bo samt chef for forretningsudvikling i TBS Maskinpower og Firstfarms. Dertil har han haft bestyrelsesposter i Daltec A/S, Niels Bie's Maskinstation og NHS Maskinfabrik. | Foto: Peter Høyer/Watch Medier
Jens Christian Hundahl har tidligere været adm. direktør i virksomheden Dal-bo samt chef for forretningsudvikling i TBS Maskinpower og Firstfarms. Dertil har han haft bestyrelsesposter i Daltec A/S, Niels Bie's Maskinstation og NHS Maskinfabrik. | Foto: Peter Høyer/Watch Medier

Thyregod A/S, der en af de mest kendte danske leverandører af radrensere og gyllevogne, har fået en ny adm. direktør i form af Jens Christian Hundahl, der overtager fra Claus Harrild Jensen.

Skiftet sker omkring et år efter, at Jens Christian Hundahl tiltrådte posten som bestyrelsesformand i Thyregod A/S, og det er ifølge den nye direktør planen, at han skal sidde varigt i den nye stol.

"Der er ikke nogen direkte årsag til, at skiftet sker lige nu. Vi har vurderet, at tiden er inde, og ambitionen er, at Thyregod nu skal fortsætte med at vækste nationalt og internationalt," siger han og tilføjer, at skiftet er sket i enighed mellem formand, ejer og direktør.

Nye synergier

Sidste år genopstod gyllevognsmærket AP Gyllevogne, eftersom Thyregod A/S og XL Management overtog rettighederne til design, produktion, udvikling og salg af mærket via et firma kaldet AP-K.

Dengang fik Jens Christian Hundahl stillingen som adm. direktør i det nyetablerede datterselskab, og den rolle beholder han ved siden af den nye stilling i Thyregod, hvilket skal blive en fordel.

Firmaerne har i forvejen erfaring med flere års samarbejde om produktion og levering af gyllevogne til det kinesiske marked baseret på teknologi fra Kimadan, der er en del af Thyregod.

"Det giver selvfølgelig mulighed for at skabe en række naturlige synergier mellem de to huse," siger Jens Christian Hundahl og tilføjer, at man vil melde mere ud om det på et senere tidspunkt.

Ønsker ikke at uddybe strategi

Jens Christian Hundahl ønsker ikke at uddybe, hvilke strategiske tiltag han vil komme med for Thyregod, men lægger vægt på, at virksomheden i høj grad vil fortsætte i samme spor som tidligere.

"Jeg har en tro på, at der er potentiale for at opnå endnu mere vækst i virksomheden. Vi har nogle rigtig stærke produkter og brands og er i gang med en global udvikling af virksomheden. Derfor tror jeg på, at vi vokser, og resultatet stiger," siger han.

Jens Christian Hundahl har tidligere været adm. direktør i virksomheden Dal-bo samt chef for forretningsudvikling i TBS Maskinpower og Firstfarms. Dertil har han haft bestyrelsesposter i Daltec A/S, Niels Bie's Maskinstation og NHS Maskinfabrik.

Historisk maskinproducent

Thyregod A/S har eksisteret som maskinproducent siden 1918 og er igennem tiden vokset med flere maskinproducenter og mærker.

Nogle af Thyregods mest kendte produkter tæller TRV-radrensere, roeoptagere, stensamlere og TIM-vogne. På samme tid løser firmaet opgaver som underleverandør af stålkomponenter.

Firmaet ejes af Peter Hansen, der også ejer Cormall i Sønderborg og Jørgen Hartvig Jensen, tidligere ejer af sprøjtefabrikken Hardi. Førstnævnte er tiltrådt som bestyrelsesformand i virksomheden.

Thyregods bruttofortjeneste landede i det forskudte regnskabsår 2019/2020 på 9,2 mio. kr., mens bundlinjen endte på 2,6 mio. kr.

Konkursramt gyllevognsfirma genopstår i ny konstellation

Nye ejere af AP Gyllevogne haster på markedet: Langsigtet strategi må vente

Uddannet som bestyrelsesmedlem: Mange i maskinbranchen trænger til at blive udfordret 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også