Danone til vejrs på stærk organisk vækst

Salget hos den franske mejeri- og fødevarekoncern Danone, der er kunde hos Chr. Hansen, steg markant i andet kvartal. Det smitter af på aktien, som stiger til vejrs.
AF RITZAU FINANS

Den franske fødevarekæmpe Danone voksede langt hurtigere end ventet i andet kvartal, og belønnes i rigt mål for sit kvartalsregnskab på børsen i Paris torsdag morgen .

Efter tre kvarters handel ligger aktien til en gevinst på 5,7 pct. til 60,42 euro. Det er den største stigning siden november sidste år, og torsdagens tredjestørste stigning i Stoxx 600-regi.

Det er ifølge Bloomberg News særligt salgsvæksten, der får investorerne til at flokkes om yougurtproducenten, der favner bredt og også har kildevandsmærket Evian på hylderne.

Salget steg 6,6 pct. på sammenlignelig basis, mens analytikere havde ventet en vækst på 4,8 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også