Landbrugssegment giver globalt kornselskab solidt første kvartal

En af verdens store råvarehandlere ADM fik et første kvartal i 2021, hvor resultaterne skød i vejret.
Foto: Seth Perlman/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Seth Perlman/AP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS OG PETER HØYER

Den amerikanske leverandør til landbruget og ethanolproducent Archer-Daniels-Midland, der blandt andet køber enzymer hos Novozymes, stiger med 5 pct. i formarkedet, efter et regnskab hvor både top og bund er landet langt over forventningerne.

Salget for hele koncernen er i første kvartal steget med 26 pct. til 18,89 mia. dollar, hvilket er betydeligt over analytikerkonsensus indsamlet af Bloomberg News på 16,23 mia. dollar.

Den justerede indtjening er mere end fordoblet til 1,39 dollar fra 0,64 dollar, hvor analytikerne havde sat næsen op efter 1,04 dollar.

Ifølge Reuters fik ADM en stigning på 76,2 pct. på profitten sammenlignet med samme kvartal sidste år, hvilket giver en indtjening på 689 mio. dollar.

Mediet skriver, at ADM blandt andet oplevede solid vækst inden for sit landbrugsservicesegment.

Archer-Daniels-Midland fremhæver selv, at det fik et betydeligt højere resultat inden for stivelse og sødestoffer, der er inklusive ethanolproduktionen.

"Forretningen styrede risiko usædvanligt godt med øget afkast fra stigende priser i ethanolkomplekset og gunstige produktværdier i et industrielt miljø med forbedrede marginer og faldende lagre," skriver Archer-Daniels-Midland.

Efterspørgslen boomer: Råvareselskab opfører ny milliardfabrik 

DI: Danmark skal være fødevarebranchens svar på Tesla 

Råvarebørserne fortsætter himmelflugt

Råvareselskab satser stort på plantebaserede proteiner i Kina 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også