GPS-tyve pågrebet på tysk motorvej

Stjålet GPS-udstyr er nu på vej tilbage til de rette ejere, mens tyvene - som angiveligt er fra Rumænien - er blevet anholdt.
Foto: PR New Holland
Foto: PR New Holland

Danske traktorforhandlere har længe været plaget af tyverier af GPS-udstyr, men torsdag blev en gruppe tyve pågrebet af politiet på motorvejen i Tyskland.

Det skriver Landbrugsavisen.

"Det blev en rigtig god aften, da vi fik en opringning fra politiet, som fortalte, at man havde fuldt tyvene og stoppet dem, da de er holdt ind på motorvejen. Der er rigtig meget GPS-udstyr, som man har fundet sammen med tysk politi," siger salgschef Thomas Mikkelsen fra New Holland-forhandleren Farmas til Landbrugsavisen.

Ifølge Farmas' Facebookside er der tale om ni rumænere, der nu er blevet anholdt. Den stjålne udstyr er nu på vej tilbage til de maskinstationer, der har været ramt.

AgriWatch har tidligere beskrevet, hvordan dansk politi efterforsker sagerne om GPS-tyverier fra landbrugsmaskiner i samarbejde med Europol.

"Helt overordnet er vores opfattelse, at det er organiseret kriminalitet, som er specialiseret i det her. Det er relativt professionelle, der opererer i hele Danmark. Vi tror, der er tale om udenlandske kriminelle grupper på baggrund af samarbejde med europæiske nabolande. I et tilfælde fra 2017 har vi set personer af Østeuropæisk herkomst, men har ikke kunnet konstatere det i de nye tilfælde endnu, da der ikke er anholdt nogen," sagde vicepolitiinspektør i UKA Vest, Sønke Iwersen, til AgriWatch i november.

GPS-anlæggene varierer i pris, men der er ved flere tilfælde i Danmark stjålet udstyr for mellem 100.000-500.000 kr. per tyveri.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også