To mænd dømt i sag om GPS-tyveri

To litauiske mænd, der brød ind på en maskinstation i Lemvig og forsøgte på indbrud i Varde, er blevet idømt ubetinget fængsel og får samtidig en udvisningsdom ved Retten i Sønderborg.
Foto: Philip Davali/Philip Davali, Ekstra Bladet
Foto: Philip Davali/Philip Davali, Ekstra Bladet

Fire og fem måneders fængsel samt indrejseforbud til Danmark i seks år.

Såden lyder dommen for to litauiske mænd, der tirsdag blev dømt for indbrud og indbrudsforsøg mod to maskinstationer i Vestjylland ved Retten i Sønderborg, skriver Maskinbladet.

Indbruddet var mod en maskinstation i Lemvig, hvor der blev stjålet værktøj og diesel, imens de to mænd forsøgte at bryde ind på en maskinstation i Varde med GPS-udstyr for øje.

De dømte blev anholdt tilbage i februar efter indbruddet i Lemvig og har siden da siddet varetægtsfængslet.

Ved dommen lagde retten vægt på, at ulovlighederne var sket i forbindelse med organiseret kriminalitet.

AgriWatch har tidligere beskrevet problematikken, hvor udlændinge rejser til Danmark for at stjæle dyrt GPS-udstyr fra maskinstationer.

Det har blandt andet fået brancheorganisationen DM&E op på tæerne og har anbefalet sine medlemmer til at gøre det så vanskeligt som muligt for tyvene at begå indbrud.

"Vi vil gå direkte til fabrikanterne gennem vores europæiske fælles organisation SCMM (Standing Comitte Mobile Machinery, red.) Vi har sagt til CNH og Trimble gennem DM&E, at det her udstyr skal være bedre sikret mod tyveri, men der er ikke rigtig sket det store," udtalte agrokonsulent i DM&E Gerth Petersen Holm i november 2020 til AgriWatch.

"Nu prøver vi at tage det igennem en helt anden og stor spiller, så de kan se, at det er et omfattende problem."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også